Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
maa gribe Enhver med et vist Veemod, at hvormeget end
Verden har forandret sig, saa er dog Forestillingen om det
Tragiske endnu væsentlig uforandret, ligesom det at græde
endnu bestandigt er Mennesket lige naturligt. Saa beroligende
som nu dette kunde synes for den, der ikke ønsker nogen
Skilsmisse, mindst noget Brud, saa viser sig den samme
Vanskelighed, som nys er bleven afviist, under en anden og»
næsten farligere Skikkelse. At man endnu bestandigt vender
tilbage til den aristoteliske Æsthetik ikke blot af pligtskyldig
Opmærksomhed eller af gammel Vane, det vil vist Enhver
indrømme, der har noget Kjendskab til den nyere Æsthetik
og ved dette forvisser sig om, hvor nøiagtigt man knytter sig
til de af Aristoteles opstillede endnu bestandigt for den nyere
Æsthetik gjeldende Bevægelses-Punkter. Saasnart man imid-
lertid træder nærmere til disse, saa viser Vanskeligheden sig
strax. Bestemmelserne ere nemlig af ganske almindelig Art,
og man kan forsaavidt godt være enig med Aristoteles og
dog være i en anden Forstand uenig med ham. For ikke at
foregribe den følgende Udvikling ved her strax exempelviis at
nævne, hvad der skal udgjøre dens Indhold, vil jeg foretrække
at oplyse min Mening ved med Hensyn til Comedien at an-
stille den tilsvarende Betragtning. Hvis en gammel Æsthe-
tiker havde sagt, at Det, Comedien forudsætter, er Charak-
teer og Situation, og at Det, den vil vække, er Latter, saa
kunde man vel gjerne atter og atter vende tilbage herpaa,
men saasnart man overveiede, hvor forskjelligt det kan være,
der kan bringe et Menneske til at lee, saa vilde man snart
forvisse sig om, hvilket uhyre Spatium denne Fordring
havde. Den, der nogensinde har gjort Andres og sin egen
Latter til Gjenstand for Iagttagelse, Den som i denne Be-
stræbelse ikke saa meget har havt det Tilfældige for Øie som
det Almene, Den som nu med psychologisk Interesse har
paaagtet« hvor forskjelligt Det er, der i enhver Levealder
vækker Latter, han vil let overbevise sig om, at den ufor-
anderlige Fordring til Comedien, at den skal vække Latter, i
sig selv indeholder en høi Grad af Foranderlighed i Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
