Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
til den forskjellige Verdensbevidstheds Forestilling om det
Latterlige, uden at dog Forskjelligheden er saa diffus, at det
dertil svarende Udtryk i de somatiske Functioner vilde være,
at Latteren yttrede sig ved Graad. Saaledes nu ogsaa med
det Tragiske. «
Det, som nu nærmest skal udgjøre Indholdet af denne
lille Undersøgelse, er ikke saa meget Forholdet mellem det an-
tike og det moderne Tragiske, som den skal være et Forsøg
paa at vise, hvorledes det for det antike Tragiske Eiendom-
melige lader sig optage indenfor det moderne Tragiske, saa-
ledes, at det sande Tragiske heri vil komme tilsyne. Men
hvor meget jeg end skal bestræbe mig sor, at det maa komme
tilsyne, saa skal jeg dog afholde mig fra enhver Propheti
om, at det er det, Tiden fordrer, saa dets Tilsyneladelse
bliver aldeles uden Følge, og det saa meget mere, som hele
Tiden mere arbeider hen til det Comiske. Tilværelsen er i
den Grad undermineret af Subjecternes Tvivl, Jsolationen
tager bestandigt mere og mere Overhaand, Noget, man bedst
kan forvisse sig om, naar man giver Agt paa de mangfol-
dige sociale Bestræbelser. Disse bevise nemlig ligesaa meget
derved Tidens isolerede Stræben, at de søge at modvirke
den, som derved, at de paa en ufornuftig Maade søge at
modarbeide den. Det Jsolerede ligger bestandigt i at gjøre
sig gjeldende som Numerusz naar Een vil gjøre sig gjel-
dende som een, saa er dette en Jsolation; deri vilde vel alle
Venner af Associationer give mig Ret, uden derfor at kunne
eller at ville indsee, at det er aldeles den samme Jsolation,
uaar Hundrede ville gjøre sig gjeldende ene og alene som
Hundrede. Tallet er altid ligegyldigt mod sig selv, og det
er aldeles ligegyldigt, om det er 1 eller 1000, eller hele
Verdens samtlige Beboere blot numerisk bestemte. Denne
Associationens Aand er derfor i sit Princip ligesaa revolu-
tionær som den Aand, den vil modarbeide. Da David ret
vilde føle sin Magt og Herlighed, lod han sit Folk tælle; i
vor Tid derimod kan man sige, at Folkene, for at føle deres
Betydning lige overfor en høiere Magt, tælle sig selv. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
