Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
comisk. Ethvert Individ, hvor oprindeligtdet er, er dog
Guds, sin Tids, sit Folks, sin Families, sine Venners Barn,
først heri har det sin Sandhed, vil det i hele denne sin
Relativitet være det Absolute, saa bliver det latterligt. Man
finder undertiden i Sprogene et Ord, der ofte brugt paa
Grund af Constructionen i en bestemt Casus, tilsidst ender
med at blive om man saa vil selvstændiggjort som Adver-
bium i denne Casusz et saadant Ord har nu for den Sag-
kyndige eengang for alle et Tryk og en Skavank, som det
aldrig sorvinderz vilde det nu desuagtet gjøre Fordring paa
at være et Substantiv og nu forlange at bøies gjennem alle
fem Casus, saa vilde det være ægte comisk. Saaledes gaaer
det ogsaa med Judividet, naar det, maaskee vanskeligt nok,
hentet frem af Tidens Modersliv, vil i denne uhyre Relati-
vitet være absolut. Opgiver det derimod denne Fordring,
vil det være relativt, saa har det eo ipso det Tragiske, selv
om det var det lykkeligste Individ, ja jeg vilde sige, først
da er Judividet lykkeligt, naar det har det Tragiske. Det
Tragiske har i sig en uendelig Mildhed, det er egentligt
æsthetisk Henseende i Forhold til Menneskelivet, hvad den
guddommelige Naade og Barmhjertighed er, det er endnu
blødere, og derfor vil jeg sige: det er en moderlig Kjærlig-
hed, der dysser den Bekymrede. Det Ethiske, det er strængt
og haardt. Naar derfor en Forbryder vil undskylde sig for
Dommeren med, at hans Moder havde Hang til at stjæle og
især i den Tid, da hun gik frugtsommelig med ham, saa ind-
henter Dommeren Sundheds-Collegiets Betænkning om hans
mentale Tilstand og mener, at han har med Tyven at gjøre
og ikke med Tyvens Moder. Forsaavidt her nu er Tale om
en Forbrydelse, kan Synderen vel ikke flye hen iÆsthetikens
Tempel, men dog vil den ogsaa have et formildende Udtryk
for ham. Urigtigt vilde det imidlertid være for ham at søge
dertil, thi hans Vei fører ham ikke til det Æsthetiske men
til det Religiøse. Det Æsthetiske ligger bag ved ham, og
det vilde være en ny Synd af ham, nu at gribe det Æsthe-
tiske. Det Religiose er Udtrykket for den faderlige Kjærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
