- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
145

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

Smerte tyder altid paa en Reflexion over Lidelsen, som
Sorgen ikke kjender. Det er i psychologisk Henseende ret in-
teressant at iagttage et Barn, naar det seer en Ældre lide.
Barnet er ikke reflekteret nok til at føle Smerte, og dog er
dets Sorg uendelig dyb. Det er ikke reflekteret nok til at
have en Forestilling om Synd og Brøde; naar det seer den
Ældre lide, falder det det ikke ind at tænke herpaa, og dog
naar Lidelsens Grund er skjult for det, er der en dunkel
Ahnelse herom med i dets Sorg. Saaledes, men i fuld-
stændig og dyb Harmoni, er den græske Sorg, derfor er
den paa eengang saa mild og saa dyb. Naar en Ældre der-
imod feer en Yngre, et Barn, lide, saa er Smerten større,
Sorgen mindre. Jo mere Forestillingen om Skyld træder
frem, desto større er Smerten, desto mindre dyb Sorgen.
Anvender man nu dette paa Forholdet mellem den antike og
den moderne Tragedie, saa maa man sige-: i den antike Tra-
gedie er Sorgen dybere, og i den Bevidsthed, som svarer
hertil, er Sorgen dybere. Det maa nemlig bestandig erin-
dres, at det ikke ligger i mig, men det ligger i Tragedien,
og at jeg, for ret at forstaae den dybe Sorg i den græske
Tragedie, maa leve mig ind i den græske Bevidsthed. Det
er derfor vistnok ofte kun Eftersuakkeu, naar saa mange«be-
undre den græske Tragedie; thi saaledes er det aabenbart, at
vor Tid idetmindste ikke har stor Sympathi sor Det der
egentlig er den græske Sorg. Sorgen er dybere, fordi Skyl-
den har den æsthetiske Tvetydighed. J den nyere Tid er
Smerten større. Det er forfærdeligt at falde i den levende
Guds Haand, det kunde man sige om den græske Tragedie.
Gudernes Vrede er forfærdelig men dog er Smerten ikke
saa stor som i den moderne Tragedie, hvor Helten lider hele
sin Skyld, er sig selv gjennemsigtig i fin Lidelse af sin
Skyld. Her gjelder det nu i Lighed med den tragiske
Skyld at vise, hvilken Sorg der er den fande æsthetiske
Sorg og hvilken den sande æsthetiske Smerte. Den bittreste
Smerte er nu aabenbart Angeren, men Angeren har ethisk,
ikke æsthetisk Realitet. Den er den bittreste Smerte, fordi
S Kierkegaard 1. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free