Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
gedie, det var et aldeles moderne tragisk Sujet. Det, der i
græsk Forstand giver tragisk Interesse, er, at i Broderens
ulykkelige Død, i Søsterens Collision med et enkelt menne-
skeligt Forbud gjenlyder Oedips sørgelige Skjæbne, det er
ligesom Efterveerne, Oedips tragiske Skjæbne, der forgrener
sig ud i hans Families enkelte Skud. Dette Totale gjør Til-
skuerens Sorg saa uendelig dyb. Det er ikke et Individ, der
gaaer under, men en lille Verden, det er den objective Sorg,
der, løsladt, nu strider frem i sin egen forfærdelige· Con-
seqvents som en Natur-Magt, og Antigones sørgelige Skjæbne
er som Efterklang af Faderens, en potentseret Sorg. Naar
derfor Antigone tiltrods for Kongens Forbud beslutter at be-
grave Broderen, saa see vi deri ikke saa meget den frie Hand-
ling som den skjæbnesvangre Nødvendighed, der hjemsoger
Fædrenes Brøde paa Børnene Saa megen Frihed er der-
vel deri, at vi kunne elske Antigone for hendes søsterlige
Kjærlighed men i Fatumets Nødvendighed ligger tillige det
ligesom høiere quvæd. der ikke blot indeslutter Oedips Liv,
men ogsaa hans Slægt
Medens nu den græske Antigone lever forglos hen saa-
ledes, at hvis dette nye Factum ikke var kommet til, man
kunde tænkt sig hendes Liv i dets trinvise Udfoldelse endog
lykkeligt, saa er derimod vor Antigones Liv væsentlig endt.
Ikke har jeg karrigt udstyret hende, og som man siger, at et
godt Ord paa rette Sted er som Guldæbler i Sølvskaaler,
saaledes har jeg her lagt Sorgens Frugt i Smertens Skaal.
Hendes Udstyr er ikke forfængelig Pragt, som Mol og Rust
kan fortære, det er en evig Skak, Tyvehaand kan ikke bryde
ind og stjæle den, dertil vil hun selv være for aarvaagen.
Hendes Liv udfolder sig ikke som den græske Antigones, det
er ikke vendt ud efter men ind efter, Scenen er ikke ud-
vortes men indvortes, det er en Aandescene. Skulde det ikke
være lykkedes mig, kjære 2’»«»7mpa»sx«ocq»s»oc, at vinde
Eders Interesse for en saadan Pige, eller skal jeg tye til en
oaptatio benevolentiæ? Ogsaa hun tilhører ikke den Verden,
hvori hun lever, om end blomstrende og sund er dog hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
