Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
egentlige Liv et sorborgent; ogsaa hun er, skjøndt levende, i
en anden Forstand afdød, stille er dette Liv og skjult, Verden
hører end ikke et Suk, thi hendes Suk er skjult i hendes
Sjæls Løndom· Jkke behøver jeg at erindre om, at hun
ingenlunde er en svag og sygelig Qvinde, tvertimod, hun er
stolt og kraftfuld. Der er maaskee Intet, der adler et Men-
neske saa meget som at bevare en Hemmelighed. Det giver
hans hele Liv en Betydning, som det dog kun har for ham
selv, det frelser ham fra ethvert forfængeligt Hensyn til Om-
verdenen, sig selv nok hviler han salig i sin Hemmelighed, det
kan man næsten sige, om end hans Hemmelighed var den
usaligste. Saaledes vor Antigone. Stolt er hun af sin Hem-
melighed, stolt af, at hun er ndseet til paa en underlig Maade
at redde den Oedipske Slægts Hæder og Ære, og naar det
taknemmelige Folk tiljubler Oedip Tak og Priis, da føler hun
sin egen Betydning, og hendes Hemmelighed synker dybere og
dybere ned i hendes Sjæl, utilgængeligere for ethvert levende
Væsen Hun føler, hvor Meget der er lagt i hendes Haand-
og dette giver hende den overnaturlige Størrelse som er
nødvendig, for at hun tragisk skal kunne beskjestige os. Som
en enkelt Figur maa hun kunne interessere. Hun er Mere end
en ung Pige i Almindelighed, og dog er hun en ung Pige;
hun er Brud, og dog i al Jomfruelighed og Reenhed. Som
Brud har Qvinden naaet sin Bestemmelse, og derfor kan en
Qvinde iAlmindelighed kun befkjeftige os i samme Grad,
som hun bringes i Forhold til denne hendes Bestemmelse
Imidlertid gives der Analogier hertil. Man taler saaledes
om en Guds Brud, hun har i Troen og Aanden det Ind-
hold, hvori hun hviler. Vor Antigone vilde jeg i en maaskee
endnu skjønnere Forstand kalde Brud, ja hun er næsten Mere,
hun er Moder, hun er reent æsthetisk virgo mater, sinHem-
melighed bærer hun under sit Hjerte, skjult og forborgen.
Hun er Taushed netop fordi hun er hemmelighedsfuld, men
denne Tilbagevenden i sig selv, som ligger i Taushed, giver
hende en overnaturlig Holdning. Hun er stolt af sin Sorg,
hun er jaloux paa den, thi hendes Sorg, det er hendes Kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
