Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
stand, at det ved et Reflexions-Hvorledes hæver det, men det
er frelst netop derved, at det ikke tænker det, det bekymrer
sig ikke om Reflexionens travle Oplysninger eller Forvirrin-
ger, det hviler i sig selv. Den egoistisk stolte Kjærlighed an-
seer paa Grund af sin Stolthed et Bedrag for umuligt, den
bekymrer sig ikke om at faae at vide, hvad der kan siges for
eller mod, hvorledes den Paagjeldende kan forsvares eller
undskyldes, den er absolut sikker, fordi den er for stolt til at
troe, at Nogen skulde vove at bedrage den. Den sympathe-
tiske Kjærlighed eier den Tro, der kan flytte Bjerge, ethvert
Forsvar er for den et Intet i Sammenligning med den
urokkelige Forvisning, den eier, at det var intet Bedrag,
enhver Anklage beviser Jntet imod den Talsmand, der for-
klarer, at det intet Bedrag var, forklarer det ikke paa denne
eller hiin Maade, men absolut. Men en saadan Kjærlighed
seer man sjelden eller maaskee aldrig i Livet. J Alminde-
lighed har Kjærligheden begge Momenter i sig, og dette
bringer den i Forhold til Paradoxet. J de to beskrevne
Tilfælde er Paradoxer vel ogsaa for Kjærligheden, men be-
skjeftiger denne ikke, i sidste Tilfælde er Paradoxet for Kjær-
ligheden. Paradoxet er utænkeligt, og dog vil Kjærligheden
tænke det, og alt eftersom de forskjellige Factorer momentviis
ere fremtrædende, nærmer den sig for paa ofte modsigende
Maade at tænke det, men formaaer det ikke. Denne Tænk-
ningens Vei er uendelig og hører først op, naar Judividet
vilkaarlig asbryder den, ved at gjøre noget Andet gjeldende,
en Villiesbestemmelse, men derved gaaer den Enkelte ind under
ethiske Bestemmelser og beskjeftiger os ikke æsthetisk. Ved en
Beslntning naaer den da det, den ikke vinder ad Reflexionens
Vei: Ende, Hvile.
Dette gjelder om enhver ulykkelig Kjærlighed, der har
sin Grund i et Bedrag; hvad der end mere maa fremkalde
den reflekterede Sorg hos Maria Beaumarchais er, at
det kun er en Forlovelse, der er bleven brudt. En For-
lovelse er en Mulighed, ikke en Virkelighed, men netop fordi
det kun er en Mulighed, kan det synes, at den ved at brydes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
