- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
182

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

ikke virker saa stærkt, at det bliver langt lettere for Indi-
videt at bære dette Stod. Det kan vel ogsaa stundom være
Tilfældet; men paa den anden Side frister den Omstændig-
hed, at det kun er en Mulighed der bliver tilintetgjort, Re-
slexionen meget mere frem. Naar en Virkelighed brydes,
saa er Bruddet i Almindelighed langt mere gjennemgribende,
enhver Nerve bliver overhugget, og Bruddet beholder som
Brud betragtet en Fuldendthed i sig selv; naar en Mulighed
brydes, da er den øieblikkelige Smerte maaskee ikke saa stor,
men det efterlader da ogsaa ofte et eller andet lille Liga-
ment heelt og ubeskadiget, der bliver en stadig Anledning til
fortsat Smerte. Den tilintetgjorte Mulighed viser sig for-
klaret i en høiere Mulighed, hvorimod Fristelsen til at frem-
trhlle en saadan ny Mulighed ikke er saa stor, naar det er
en Virkelighed der er brudt, fordi Virkeligheden er hoiere
end Muligheden.

Clavigo har altsaa forladt hende, har trolos hævet For-
bindelsen. Vant til at hvile i ham har hun, idet han støder
hende fra sig, ikke Kraft til at staae, hun synker afmægtig i
Omgivelsens Arme. Saaledes synes det at være gaaet
Marie. Der lod sig forøvrigt ogsaa tænke en anden Be-
gyndelse, det lod sig tænke, at hun strax i det første Øie-
blik havde Styrke nok til at forvandle Sorgen til en reflek-
teret, at hun, for enten at undgaae den Ydmygelse at høre
Andre tale om, at hun var bleven bedraget, eller fordi hun
dog holdt saa meget af ham, at det vilde gjøre hende ondt
at høre ham atter og atter udskjeldt for en Bedrager, strax
afbrød enhver Forbindelse med Andre, for i sig selv at for-
tære Sorgen og fortære sig selv i Sorgen. Vi følge
Goethe. Hendes Omgivelse er ikke udeeltagende, den føler
med hende hendes Smerte, i Følelsen deraf siger den: hun
tager sin Død derover. Dette er nu ogsaa æsthetisk talt
ganske rigtigt. En ulykkelig Kjærlighed kan være af den Ve-
skaffenhed, at et Selvmord maa ansees for æsthetisk rigtigt,
men den maa da ikke have sin Grund i et Bedrag. Naar
dette er Tilfældet, da vilde et Selvmord tabe alt det Op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free