Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 3. Margrete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
viist sig for hende som Tvivler, da havde hun maaskee senere
kunnet frelse sin Tro, hun havde da i al Ydmyghed erkjendt,
at hans høitflyvende og dristige Tanker ikke vare for hende,
hun havde holdt fast ved hvad hun havde. Nu derimod skyl-
der hun ham Troens Indhold, og dog indseer hun, da han
har forladt hende, at han ikke selv har troet derpaa. Saa-
længe han var hos hende, opdagede hun ikke Tvivlen, nu
han er borte, forandret Alt sig for hende, og hun seer Tvivl iAlt,
en Tvivl hun ikke kan beherske, da hun bestandig tænker den Om-
stændighed med, at Faust selv har ikke kunnet magte den.
Det hvorved Faust, ogsaa efter Goethes Opfattelse,
fængsler Margrete, er ikke en Don Juans forføreriske Gave,
men det er hans uhyre Overlegenhed. Hun kan derfor, som
hun saa elskværdigt udtrykker sig, egentlig slet ikke begribes
hvad Faust kan finde Fortrinligt hos hende. Det første Ind-
tryk af ham er derfor aldeles overvældende, hun bliver til
slet Jntet ligeover for ham. Hun tilhører ham derfor ikke i
den Forstand, hvori Elvira tilhører Don Juan, thi dette er
dog Udtrykket for en selvstændig Bestaan ligeoverfor ham,
men hun forsvinder aldeles iham; hun bryder heller ikke
med Himlen for at tilhøre ham,— thi deri vilde ligge en Be-
rettigelse ligeoverfor ham; umærkeligt, uden den fjerneste Re-
slexion, bliver han hende Alt. Men som hun saaledes fra
Begyndelsen er Intet, saa bliver hun, om jeg saa tør sige,
mindre og mindre, jo mere hun forvisser sig om hans næsten
guddommelige Overmagt; hun er Intet og er tillige blot ved
ham. Hvad Goethe etsteds har sagt om Hamlet, at hans Sjæl
var i Forhold til hans Legeme en Egekjerne, plantet i en
Urtepotte, som derfor ender med at sprænge Karret, det
gjelder om Margretes Kjærlighed Faust er hende meget for
stor og hendes Kjærlighed maa ende med at fplitte hendes
Sjæl ad. Og Øieblikket dertil kan ikke længe udeblive, thi
Faust føler vel, at i denne Umiddelbarhed kan hun ikke for-
blive; han fører hende nu ikke op i Aandens høiere Regioner,
thi det er jo dem, han flyer; han attraaer hende sandseligt —
og forlader hende-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
