Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 3. Margrete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Faust har altsaa forladt Margrete. Hendes Tab er saa
forfærdeligt, at Omgivelsen selv derover et Øieblik glemmer,
hvad den ellers har saa ondt ved at glemme, at hun er van-
æret; hun hviler i en total Afmagt, i hvilken hun end ikke
formaaer at tænke sit Tab, endog Kraften til at forestille sig
sin Ulykke er hende berovet. Hvis denne Tilstand kunde ved-
blive, saa vilde den reflekterede Sorg umulig kunne indtræde.
Dog Omgivelsens Troftegrunde bringe hende lidt efter lidt
til sig selv, give hendes Tanke et Stod, hvorved den atter
kommer i Bevægelse; men saasnart den er kommen i Bevæ-
gelse igjen, viser det sig let, at hun ikke er istand til at fast-
holde en eneste af dens Betragtningen Hun hører da paa
den som var det ikke til hende, der taltes, og intet Ord af
den standser eller fremstynder Uroen i hendes Tankegang.
Problemet er for hende det Samme som for Elvira, at tænke,
at Faust var en Bedrager, men det er endnu vanskeligere,
fordi hun er langt dybere paavirket as Faust; han var ikke
blot en Bedrager, men han var jo en Hykler; hun har In-
tet hengivet for ham, men hun skylder ham Alt, og dette
Alt eier hun til en vis Grad endnu, kun at det nu viser sig
som et Bedrag. Men er da Det, han har sagt, mindre sandt,
fordi han ikke selv har troet derpaa? Ingenlunde, og dog
er det for hende saa, thi ved ham troede hun derpaa.
Det kunde synes, at Reflexionen vanskeligere maatte
komme i Bevægelse hos Margretez det der nemlig standser
den, er den Følelse, at hun var slet Intet. Dog ligger heri
igjen en uhyre dialektisk Elastieitet. Dersom hun kunde fast-
holde den Tanke, at hun i strængeste Forstand var slet In-
tet, saa var Reflexionen udelukket, saa var hun heller ikke
bleven bedraget; thi naar man Intet er, saa er der intet
Forhold-, og hvor der intet Forhold er, der kan heller ikke
være Tale om et Bedrag. Forsaavidt er hun i Ro. Denne
Tanke lader sig imidlertid ikke fastholde men slaaer øieblikke-
lig om isin Modsætning Det, at hun Jntet var, er kun
Udtrykket for, at alle Kjærlighedens endelige Differentser ere
negerede, og er netop derfor Udtrykket for hendes Kjærligheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
