Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
man aabenbar være enten i den forbigangne eller den til-
kommende Tid. Herved er tilstrækkelig hele den ulykkelige
Bevidstheds Territorium omskrevet. For denne faste Begrænds-
ning ville vi takke Hegel, og nu, da vi ikke blot ere Philosopher,
der paa Afstand see dette Rige, ville vi som Jndfodte nøiere
iagttage de forskjellige Stadier, der ligge heri. Den Ulykkelige
er altsaa fraværende. Men fravcerende er man, naar man er
enten i den forbigangne eller tilkommende Tid. Udtrykket
maa her urgeresz thi det er aabenbart, hvad Sprogviden-
skaben ogsaa lærer os, at der er et tempus, der er nærværende
i en forbigangen Tid, og et tempus, der er nærværende i en
tilkommende; men tillige lærer samme Videnskab os, at der
er et tempus, der er plus quam perfectum, hvori der intet
Præsentisk er, og et futurum exactum af samme Beskaffenhed.
Dette er de haabende og de erindrende Jndividua·liteter.
Disse ere vel i en vis Forstand, forsaavidt de nemlig ere
alene haabende eller alene erindrende, ulykkelige Jndividuali-
teter, dersom ellers kun den Jndividualitet, der er sig selv
nærværende er den lykkelige. Imidlertid kan man dog ikke i
stræng Forstand kalde en Jndividualitet ulykkelig, der er præ-
sentisk i Haab eller i Erindring. Det, her nemlig maa udhæves,
er, at han er præsentisk deri. Vi ville ogsaa see deraf, at eet
Slag, det være iøvrigt saa tungt som det være vil, umulig
kan gjøre et Menneske til det ulykkeligste. Eet Slag kan nemlig
enten kun berøve ham Haabet og derved gjøre ham præsentisk
i Erindringen, eller Erindringen og derved præsentisk i Haabet.
Vi gaae nu videre og ville nu see, hvorledes da den ulykkelige
Jndividualitet nærmere maa bestemmes. Først betragte vi den
haabende Jndividualitet. Naar han nu som haabende (og altsaa
forsaavidt ulykkelig) Jndividualitet ikke er sig selv præsentisk,
saa bliver han i strængere Forstand ulykkelig. Et Jndivid,
der haaber et evigt Liv, er vel i en vis Forstand en ulykkelig
Jndividualitet, forsaavidt han giver Afkald paa det nærværende,
men er dog ikke i stræng Forstand ulykkelig, fordi han er sig
selv præsentisk i dette Haab og ikke kommer i Strid med
Endelighedens enkelte Momenter. Kan han derimod ikke blive
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
