- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
228

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

sig præsentisk i Haabet, men taber sit Haab, haaber igjen og
saaledes fremdeles-, saa er han sig selv fraværende, ikke blot
i den nærværende, men ogsaa i den tilkommende Tid, saa
have vi en Formation af Ulykkelige. Betragte vi den erindrende
Jndividualitet, saa er det ligesaa. Kan han blive sig selv
nærværende i den sorbigangne Tid, saa er han ikke i stræng
Forstand ulykkelig; men kan han ikke dette, men bliver be-
standig sig selv fraværende i en forbigangen Tid, saa have vi
en Formation af Ulykkelige.

Erindringen er fortrinsviis de Ulykkeliges egentlige Ele-
ment, som naturligt er, fordi den sorbigangne Tid har den
mærkelige Egenskab, at den er forbi, den tilkommende, at den
skal komme, og man kan derfor i en vis Forstand sige, at den
tilkommende Tid ligger den nærværende nærmere end den
sorbigangne gjør det. For at nu den haabende Jndividualitet
skal blive præsentisk i den tilkommende Tid, maa den have
Realitet, eller rettere, den maa faae Realitet for ham; for
at den erindrende Jndividualitet skal blive præsentisk i den
sorbigangne Tid, maa den have havt Realitet for ham. Men
naar den haabende Jndividualitet vil haabe en tilkommende
Tid, som dog ingen Realitet kan faae for ham, eller den
Erindrende vil erindre en Tid, som ingen Realitet har havt,
saa have vi de egentlige ulykkelige Jndividualiteter. Det første
skulde man ikke troe var muligt eller ansee for reen Vanvid,
imidlertid er det ikke saa; thi vel haaber den haabende Jn-
dividualitet ikke Noget, der ikke har Realitet for den, men
den haaber Noget, den selv veed ikke kan realiseres. Naar
nemlig en Jndividualitet, idet den mister Haabet, istedetfor
at blive en erindrende Jndividualitet, vil vedblive at være en
haabende, saa have vi en saadan Formation. Naar en Jndi-
vidualitet, idet han mister Erindringen, eller idet han Intet
har at erindre, ikke vil blive en haabende, men vedblive at
være en erindrende, saa have vi en Formation af Ulykkelige
Hvis saaledes et Individ fortabte sig i Oldtiden eller i Middel-
alderen eller hvilkensomhelst anden Tid, men saaledes-, at denne
havde en afgjort Realitet for ham, eller han fortabte sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free