Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
for Charles; thi den Illusion, han er i, er egentlig en Il-
lusion med Hensyn til sin Gave at mystifieere. Man seer
atter her Roman-Helten Der er en uforlignelig Sandhed
i Charles. J Forhold til Folk i Almindelighed har et saa-
dant forulykket Subject noget Fornemt, han er berort af
Jdeen, hans Hjerne er ikke ubekjendt med phantastiske Fore-
stillinger. En saadan Figur er derfor ret egentlig comisk,
fordi hans Liv ligger under det Almindelige, ligger i Ussel-
hed, og dog troer han, at han udfører det Overordentlige
Han troer, at Historien med Pamela er et »Eventyr,« og
dog fatter man en Mistanke, om det ikke snarere er hende,
der har taget ham ved Næsen, man fristes næsten til at troe-
at han er mere uskyldig end han selv troer, at Pamela har
havt andre Grunde til at forfærde ham «med Skræddersaxen«
end hendes krænkede Kjærlighed ja at disse Grunde vel endog
laae udenfor hans Forhold til hende.
Endelig gjenkjender man i det forulykkede Subjeet den
oprindelige Charles paa Grund af en lov-comisk Rørelse, en
Blødhed, der troer paa store Følelser og bevæges af dem.
Da han hører, at Onkelen har betalt Bexlen, udbryder han:
»Ja, Naturens og Blodets Baand ere hellige«««). Han er
virkelig bevæget, hans romantiske Hjerte er rørt, hans Fø-
lelse giver sig Luft, han bliver sværmerisk! »Ja, tænkte jeg
ikke nok, enten har man en Onkel eller man har ingen.« Der
er ikke Spor af Ironi i ham, det er den ferskeste Sentimen-
talitet; men derfor er den comiske Virkning i Stykket uen-
delig. Da Cousinen beder Faderen om Tilgivelse for den
formeentlige Charles, udbryder han rørt, med Taarer iOiet:
o, den gode Cousinel Han har ikke ganske tabt Troen paa,
3) Dersom Laseren er meget bevandreti Stykket, vil han have havt
Leilighed til at glade sig over det poetiske Tilfælde, der vil, at Rin-
ville i den første Seene, hvor han forestiller Charles, reproducerer
ham saa poetisk sandt, at hans Tale bliver en Art Bugtalcn as uen-
delig comisk Virkning, fordi det er, som saae og hørte man den sen-
timeutalt-bedunstede Charles bevæget deelamere disse Ord: »Er da Blo-
dets Røst skun en Indbildning? Taler den ikke til Deres Hjerte? Siger
den Dem ikke, min dyrebare Onkel . . . . (cfr. sjette Seene).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
