Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
(cfr. 14de Scene). Da vil Judithe svare: »ret saa, mit
Barn, Lærebogen tillader i en Anmcerkning dette Skridt. Den
siger: naar de Elskende ikke kunne faae hinanden, da bør
det dem at leve stille hen, og skjøndt de ikke faae hinanden,
skal deres Forhold dog have samme Betydning, som om de havde
faaet hinanden, og deres Liv skal være ligesaa skjønt og i alle Maa-
der ansees for et Samliv. Det veed jeg af egen Erfaring. Min
første Kjærlighed var en Seminarist, men han kunde intet Leve-
brød faae. Han var min første Kjærlighed og blev min sidste, jeg
døde ugift og han uden Levebrød Naar derimod den ene Part
bliver den anden utro, da har den anden Lov at gifte sig, dog
saaledes, at hun gjør det paa Grund af Agtelse.«
Naar man da har Valget mellem at nedsætte Scribes
Stykke til en Ubetydelighed ved at paastaae, at der findes
Noget deri, som ikke lader sig eftervise, eller at glæde sig
øver et Mesterstykke ved at kunne forklare Alt, saa synes
Valget let. Stykket er da ikke i endelig Forstand morali-
serende, men i uendelig Forstand vittigt; det har ingen ende-
lig Hensigt, men er en uendelig Spøg med Emmeline. Der-
for ender Stykket heller ikke. Da den nye Kjærlighed til
Rinville ikkun er motiveret ved en Forvexling, saa er det
ganske vilkaarligt at lade Stykket høre op. Enten er dette
nu en Feil ved Stykket, eller en Fortjeneste. Valget er her
atter let. Jdet Tilskueren troer, at Stykket er forbi, at han
har vundet et sikkert Fodfæste, opdager han pludselig, at-det,
han træder paa, er ikke noget Fast, men ligesom Enden af
et Vippebræt, og idet han træder derpaa vipper han hele
Stykket ud over sig selv. Der viser sig en uendelig Mulighed af
Confusion, fordi Emmeline, paa Grund af sin Roman-Dan-
nelse, er bleven übergreifende i Forhold til enhver Bestem-
melse af Virkelighed. At den virkelige Charles ikke var hen-
des Charles, det har hun lært; men snart vil hun, naar
Rinville bliver Rinville, overbevise sig om, at han heller ikke
er det. Klæderne gjøre Manden, og den romantiske Habit er
det, hun seer paa. Der vil da maaskee vise sig en ny Figur,
der ligner Charles og saaledes fremdeles. Forstaaer man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
