- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
279

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

de slet og ret fortalte kunde virke forstyrrende i Forhold til
Total-Jndtrykket af Stykket. Det gjelder om at give dem et
vist letsindigt Anstrøg, at de ikke komme til at virke alvorligt.
Dette har Digteren opnaaet paa to Maader. Den første
Efterretning, man faaer angaaende Charles’s Liv, er i den
niende Scene. Her er det Rinville, der har udgivet sig for
Charles, ham gaaer det ud over. Tilskuerens Opmærksom-
hed ledes da bort fra det Udførlige i Fortællingen hen paa
Forvexlingenz istedetfor de enkelte Træk kommer man kun
til at tænke paa dumme Streger i Almindelighed og paa
Rinvilles Forlegenhed, og det Comiske i, at man af ham
fordrer nærmere Oplysning. Den snldstændige Efterretning
faaer man af Charles’s egen Mund i 16de Scene, dog ikke
at forglemme, at Charles ndgiver sig for Rinville. Hvad
der vilde blive altfor alvorligt eller altfor frækt, hvis Char-
les i egen Person fortalte det, det faaer nu et comisk, næsten
overgivent Anstrøg derved, at han fortæller det i Rinvilles
Person, benyttende sit Jneognito til at gjøre det saa phanta-
stisk som muligt. Hvis han i egen Person havde fortalt sit
Liv, vilde man fordre en Bevidsthed derover af ham, finde
det i en høi Grad umoralsk, om han ikke havde den. Nu
derimod, da han i en Andens Person fortæller Alt, ja endog
for at ængste Emmeline, finder man hans Fortællings phan-
tastiske Anstrøg i dobbelt Henseende poetisk rigtig.

Derviere har altsaa faaet Oplysninger, den formeentlige
Charles seer sig ikke istand til at berigtige eller fuldstændig-
gjore disse. Emmeline opdager da, ,,at han ikke mere er den
Samme.« Det er noget hurtig efter at hun fuldkommen har
forvisset sig om, at han ganske er den gamle. Emmeline
viser sig her ret i sit Element, det er Pjat tilhobe, Alt hvad
hun siger. Repliken selv fortjener en nøiere Betragtning,
fordi den giver Anledning til yderligere at glæde sig over
Situationen, der i al sin Latterlighed bliver belyst fra en
ny Side. Den blotte Lyd af Ordet: den Samme, virker
som en ny pirrende Jngredients i Situationens Vanvid, man
kommer uvilkaarligt til at lee, fordi man uvilkaarligt kommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free