Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
til at spørge sig selv: den Samme som hvem? Den Samme
som den, han i Prøvelsens Scene viste sig at være. Man
kommer da til at tænke paa, hvor ufuldkommen hiin Prøvelse
var. Den samme som hvem? Som Charles, hvem hun ikke
kjendte. Dertil kommer, at naar jeg siger om En, han er
den Samme eller han er ikke den Samme, saa kan jeg enten
tage dette i udvortes eller indvortes Forstand, med Hensyn
til hans Ydre, eller til hans indre Væsen. Det Sidste skulde
man troe var især af Vigtighed for den Elskende. Nu der-
imod opdager man, at Prøvelsen slet ikke havde beskjestiget
sig hermed, og dog var han befuuden at være den Samme.
Ganske tilfældigt kommer Emmeline til at overveie, om Char-
les dog ikke i Henseende til Charakteren har forandret sig,
og nu opdager hun, at han ikke er den Samme. Venegtelsen
af, at han i moralsk Henseende er den Samme, indeholder
tillige en Affirmation af, at han i alle andre Henseender er
den Samme. Dog, Emmeline forklarer sig nøiere. Hun søger
ikke Forandringen deri, at Charles er bleven en Ødeland og
muligt noget endnu Værre, men deri, at han ikke betroer
hende Alt, det har hun været vant til. Dette maa nu være
en af hendes Roman-Ideer, som nok snarere maa forstaaes
saaledes, at hun har været vant til, ligesom i Gjenkjendelses-
Scenen, at pjatte Alt ud for ham. At Charles var vant til
at betroe hende Alt, det veed hun slet ikke af Erfaring, men
af Romaner, hvoraf man lærer, at de Elskende ingen Hem-
meligheder bør have. Om Charles var et forlobent Rasp-
huslem, det vilde ikke forstyrre hende, naar hun blot faaer sin
erotiske Nysgjerrighed tilfredsstillet derved, at han betroer
hende det. Det Forsøg, Emmeline gjør for, ved Betragtning
af Charles’s Charakteer, at overbevise sig om Jdentiteten,
maa da ansees for Pjat, der deels belyser hendes hele Væsen,
deels hendes øvrige Pjat. J samme Øieblik opgiver hun
derfor denne Tankegang og faaer nu et langt sikkrere Beviis
for, at han ikke er den Samme, da hun opdager, at han ikke
har Ringen. Nu behøver hun intet yderligere Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
