Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
er en Plan, som tegner godt.« Denne Monolog vilde da
indeholde en Art objectiv Reflexion over Gangen i Stykket.
Vilde Digteren ansee det for nødvendigt at gjøre Monologeu
lidt længere for at give Charles Tid til at komme, saa kunde
han jo lade Rinville gjøre en lille Spøg med sig selv over,
at han til syvende og sidst maaskee havde gjort klogere i at
optræde i egen Skikkelse, og over det Pudseerlige i, saaledes
at blive forvandlet fra Slethed til Slethed, Alt eftersom der
indlob nye Depescher angaaende Charles. Det var da bedst
at lade ham blive afbrudt i denne Overveielse af Charles’s
Replik i Coulissen. Saaledes som Monologen ender hos
Scrib e, føler man for stærkt, at nu er Monologen ude, og
nu maa der komme en ny Person. Hvis Rinvilles Monolog
saaledes blev afbrudt, kastedes der et nyt Lys over Charles’s
eventyrlige Hastværk, over det Jmportune i hans Optræden,
hvorved han altid udmærker sig, item over den stakaandede
Fjollethed, som Digteren saa uforligneligt har givet hans
første Repliker Præg as.
Dog dette er mindre vigtigt. Hovedfeileu ved denne
Monolog er, at den Operation, som Rinville antyder, viser
sig aldeles som Snak, som en blot fingeret Bevægelse Rin-
ville forklarer, at det er ikke mere for Loiers Skyld, at han
spiller Charles’s Rolle. Det har det jo aldrig været, tvert-
imod har han jo selv i Begyndelsen angivet tre solide Grunde
for, at han maatte ønske sit Ægteskab med Emmeline bragt
istand. Derncest forklarer han, at han vil forhindre Emme-
line i at forvexle ham med Charles, han vil overbevise sig
om, at det er ham, hun elsker, ikke Erindringen om Charles.
Dette er af yderste Vigtighed for hele Stykket, thi derved
afgjores, som ovenfor blev udviklet, om det er i endelig For-
stand moraliserende eller i uendelig Forstand vittigt. Hans
Operation maa da gaae ud paa, gjennem Charles’s Person
at lade sin egen ham eiendommelige Elskværdighed blive syn-
lig. Dette skeer imidlertid ikke, og hvis det var skeet, saa
var Stykket blevet et ganske andet. Hos Emmeline dreier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
