- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
281

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

281

mod ham. Hun indrømmer derfor, at han kunde have gjort
hvad han vilde, det Galeste, eller med andre Ord, forandret
sig saa meget han vilde, han var dog bleven den Samme,
men det, at han ikke har Ringen, vidner mod ham. Emme-
line udmærker sig ved en egen Art af abstrakt Tænkning
Det hun imidlertid efter og ved Abstraktionen beholder til-
bage, er ikke saameget Charles’s rene Væsen som Ringen.
Emineline er at ansee for Ringens Aand, der lyder den, »som
Ringen har paa Haand.«

Lapierre melder en ny Fremmed. Man bliver enig om,
at det maa være Rinville. Emmeline faaer Ordre at pynte
sig og udbryder nu: »Hvad det er kjedeligt. Skal jeg nu
gaae og pynte mig for den fremmede Mands Skyld, som jeg
ikke kan udstaaez det veed jeg allerede i Forveien.« Ved denne
Replik gjøres Tilskueren itide opmærksom paa Jronien i en
af de følgende Situationer. Overhovedet kan Emmeline smigre
sig med at være Jroniens Kjæledægge Den føier hende
overalt, og bagefter har den hende til Bedste. Hun vil, at
den formeentlige Charles skal være en skjøn ung Mand,
Jronien føier hende, Derviere kan ikke see det, han staaer til
Nar, Emmeline med Palmerne i Haanden, og dog er hun
meest til Nar. Hun vil, at den formeentlige Rinville skal
være en Mand, hun ikke kan udstaae, uagtet Faderen un-
derretter hende om, at det skal være en exeellent ung Mand.
Jronien føier hende atter, og dog saaledes, at hun bliver
til Nar.

Den 11te Scene er en Monolog af Rinville. Denne
Monolog synes hellere at maatte- være udeladt, da Virkningen
as den i enhver Henseende er forstyrrende. Forsaavidt
det var i sin Orden at lade Rinville beholde Valpladsen og
blive den, der først modtager Charles, saa kunde hans Mo-
nolog forkortes. Den vilde da heller ikke blive uden Virk-
ning. Det kunde da lyde med Digterens Ord saaledes:
»Bravo! det gaaer fortræffeligt! J Klammeri med Faderen,
i Klammeri med Datteren, det maa jeg rigtignok tilstaae, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free