Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Gode, der vinkede ham bort, heller ikke var det egentlig det
Onde, det tør jeg end ikke i dette Øieblik sige om ham. Han
har lidt af en exaoerbatio cerebri, for hvilken Virkeligheden
ikke havde Incitament nok, i det Høieste kun momentviis. Han
forloftede sig ikke paa Virkeligheden, han var ikke for svag
til at bære den, nei han var for stærk; men denne Styrke
var en Sygdom. Saasnart Virkeligheden havde tabt sin Be-
tydning som Incitament, var han afvæbnet, deri laae det
Onde hos ham. Dette var han sig bevidst selv i Incita-
menteis Øieblik, og i denne Bevidsthed laae det Onde.
Den Pige, hvis Historie ndgjor Hoved-Indholdet af
Dagbogen, har jeg kjendt. Om han har forført flere, veed
jeg ikke; dog synes det at fremgaae af hans Papirer. Han
synes tillige, at have været dreven i en anden Art as Praxis,
der ganske charakteriserer ham; thi han var altfor meget
aandelig bestemmet til at være en Forforer i almindelig For-
stand. Man seer ogsaa af Dagbogen, at det stundom var
noget aldeles Vilkaarligt, han attraaede, en Hilsen f. Ex., og
vilde for ingen Priis modtage Mere, fordi det var det
Skjønneste hos den Vedkommende. Ved Hjælp af hans Aands-
«gaver har han vidst at friste en Pige, at drage hende til sig,
uden at bryde sig om i strængere Forstand at besidde hende.
Jeg kan forestille mig, han har vidst at bringe en Pige paa
det Høidepunkt, at han var sikker paa, hun vilde offre Alt.
Naar Sagen var kommen faa vidt, da brød han af, uden at
der fra hans Side var skeet den mindste Tilnærmelse, uden
at der var faldet et Ord om Kjærlighed, end sige en Erklæ-
ring, et Løfte Og dog var det skeet, og den Ulykkelige be-
holdt Bevidstheden derom dobbelt bittert, fordi hun ikke havde
det Mindste at beraabe sig paa, fordi hun bestandig maatte
omtumles af de forskjelligste Stemninger i en rædsom Hexe-
dands, naar hun snart gjorde sig Bebreidelser, tilgav ham,
snart gjorde ham Bebreidelser, og nu, da dog Forholdet kun
i uegentlig Forstand havde havt Virkelighed, bestandig maatte
kjæmpe med den Tvivl, om det Hele ikke var en Indbildning
Ingen kunde hun betroe sig til; thi hnn havde egentlig ikke
S. Kierkegaard. 1. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
