Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Noget at betroe dem. Naar man har drømt, kan man for-
tælle Andre sin Drom, men det, hun havde at fortælle, var
jo ingen Drøm, det var Virkelighed, og dog, saasnart hun
vilde udsige det til en Anden, lette det bekymrede Sind, saa
var det Intet. Det følte hun meget vel selv. Jntet Men-
neske kunde faae fat derpaa, neppe hun selv, og dog hvilede
det med en ængstende Tyngde paa hende. Saadanne Offere
vare derfor af en ganske egen Natur. Det var ikke ulykkelige
Piger, som udstødte, eller i den Tanke at de vare udstødte
af Samfundet, græmmede sig sundt og stærkt, engang imel-
lem, naar Hjertet blev for fuldt, gav det Luft i Had eller
Tilgivelse. Der var ingen synlig Forandring foregaaet med
dem; de levede i sædvanlige Forhold, agtede som altid, og
dog vare de forandrede, uforklarligt næsten for dem selv,
ubegribeligt for Andre. Deres Liv var ikke som hines knæk-
ket eller brudt, det var bøiet ind i dem selv; tabte for Andre,
søgte de forgjeves at finde dem selv. J samme Betydning
som man kunde sige, at hans Vei gjennem Livet var uspor-
lig (thi hans Fødder vare saaledes indrettede, at han beholdt
Sporet under dem, saaledes forestiller jeg mig bedst hans
uendelige Reflekteerthed i sig selv), i samme Forstand faldt
der intet Offer for ham. Han levede altfor meget aandeligt
til at være en Forfører i almindelig Forstand. Stundin
antog han dog et parastatisk Legeme, og var nu lutter Sandse-
lighed. Endogsaa hans Historie med Cordelia er saa forvik-
let, at det var ham muligt at træde op som den Forførte,
ja selv den ulykkelige Pige kan stundom være raadvild derom,
ogsaa her er hans Fodspor saa utydeligt, at ethvert Beviis
er umuligt. Individerne have for ham blot været Incita-
ment, han kastede dem af sig, ligesom Træerne ryste Blade
af — han foryngedes, Løvet visnede.
Men hvorledes mon det seer ud i hans eget Hoved?
Som han har ledet Andre vild, saa tænker jeg, han ender
med selv at løbe vild. De Andre har han ledet vild ikke i
udvortes Henseende, men i indvortes dem selv betræffende.
Der er noget Oprorende i, naar et Menneske fører en Van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
