Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
mere pikant end interessant. Den uendelige Prosaisme, der
ligger i en Forlovelse, er netop Resonantsbunden for det
Jnteressante.
Alt bliver betydningsfuldere i det Wahlske Huus. Man
mærker tydeligt, at der rører sig et skjult Liv under de dag-
ligdagse Former, og at dette snart maa forkynde sig i en til-
svarende Aabenbarelse. Det Wahlske Huus laver til en For-
lovelse. Den, som var en blot udvortes Iagttager, vilde
maaskee tænke paa, at der blev et Par af Tanten og mig,
Hvad vilde der i et saadant Ægteskab ikke kunne udrettes til
landoekonomiske Kundskabers Udbredelse i en kommende Slægt.
Saa blev jeg da Cvrdelias Onkel. Jeg er en Ven as Tænke-
frihed, og ingen Tanke er saa absurd, at jeg jo har Mod til
at fastholde den. Cordelia frygter for en Kjærligheds-Er-
klæring af Edvard, Edvard haaber paa, at en saadan skal
afgjøre Alt. Det kan han nu ogsaa være sikker paa. For
imidlertid at spare ham de ubehagelige Følger af et saadant
Skridt, skal jeg see at komme ham i Forkjøbet. Jeg haaber
nu snart at dimittere ham, han staaer mig virkelig iveien. Det
følte jeg ret idag. Seer han ikke saa drømmende og elskovs-
drukken ud, at man kan frygte for, at han som en Somnam-
bul pludselig reiser sig op, og for den hele Menighed tilstaaer
sin Kjærlighed saa objektivt anskuende, at han end ikke nær-
mer sig Cordelia. Jeg laante ham et Par Øine idag. Som
en Elefant tager en Ting paa sin Snabel, saaledes tog jeg
ham paa mine Øine, saa lang han var, og kastede ham bag-
over. Skjøndt han blev siddende, troer jeg dog han havde
en tilsvarende Fornemmelse i hele Legemet.
Cordelia er ikke saa sikker mod mig som hun før har
været. Hun nærmede sig altid qvindeligt sikkert til mig, nu
vakler hun lidt. Det har imidlertid ikke stort at betyde, og
det vilde ikke falde mig svært at bringe Alt paa den gamle
Fod. Dog, det vil jeg ikke. Blot endnu en Exploration og
saa Forlovelsen. Denne kan der ingen Vanskeligheder være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
