Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Juli - d. 23. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
for. Cordelia siger Ja i sin Overraskelse, Tanten et hjerte-
ligt Amen. Hun vil være ude af sig selv af Glæde over en
saadan landoekonomisk Svigersøn. Svigersøn! hvor dog Alt
hænger sammen som Ertehalm, naar man vover sig ind paa
dette Gebeet. Jeg bliver da egentlig ikke hendes Svigersøn,
men kun hendes Neveu, eller rettere, volente deo, ingen as
Delene.
d. 23.
Jdag høstede jeg Frugten af et Rygte, jeg havde ladet
adsprede, at jeg var forelsket i en ung Pige. Ved Hjælp af
Edvard er det ogsaa bragt Cordelia sor Øre. Hun er nys-
gjerrig, hun passer paa mig, hun tør imidlertid ikke spørge;
og dog er det hende ikke uvigtigt at faae Vished. deels fordi
det forekommer hende utroligt, deels fordi hun deri næsten
vilde see et Antecedens for sig selv; thi kan en saa kold Spot-
ter som jeg blive forelsket, saa kunde hun vel ogsaa, uden at
behøve at skamme sig. Jdag bragte jeg denne Sag paa Bane.
At fortælle en Historie saaledes, at Pointet ikke gaaer tabt,
det troer jeg, jeg er Mand for, item saaledes, at det ikke
heller kommer sor tidligt. At holde dem, der høre paa min
Historie, in saspenso, ved smaa Bevægelser as episodisk Natur
at forsikkre mig om, hvilket Udfald de ønske den skal faae-, i
Fortællingens Løb at narre dem, det er min Lyst ; at bruge
Amphibolier, saa de Hørende forstaae Eet ved det Sagte, og
nu pludselig mærke, at Ordene ogsaa kunne forstaaes ander-
ledes, det er min Kunst. Naar man ret vil have Leilighed
til at anstille Iagttagelser i en vis Retning, skal man altid
holde en Tale. J Samtale kan den Paagjeldende bedre slippe
fra En, kan ved Spørgsmaal og Svar bedre skjule, hvad
Indtryk Ordene gjøre. Med høitideligt Alvor begyndte jeg
min Tale til Tanten. »Skal jeg tilskrive det mine Venners
Velvillie eller mine Fjenders Ondskab, og hvo har ikke for
meget baade af det Ene og det Andet?« Her gjorde Tanten
en Bemærkning som jeg af al Magt hjalp til at udtvære, for
at holde Cordelia, der lyttede, i Spænding, en Spænding hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
