Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 23. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
ikke kunde hceve, da det var Tanten, jeg talte med, og min
Stemning var høitidelig Jeg vedblev: »eller skal jeg til-
skrive det et Tilfælde, et Rygtes generatjo æquivooa« (dette
Ord forstod Cordelia aabenbart ikke, det gjorde hende blot
uklar, saa meget mere som jeg lagde et falsk Eftertryk derpaa,
sagde det med en polisk Mine, som om Pointet laae her),
»at jeg, der er vant til at leve skjult i Verden, er bleven
Gjenstand for Omtale, idet man paastaaer, at jeg er bleven
forlovetz« Cordelia savnede aabenbart endnu min Fortolk-
11ing, jeg vedblev: »mine Venner, da det dog altid maa an-
sees for en stor Lykke at blive forelsket (hun studsede), mine
Fjender, da det dog altid maa ansees for saare latterligt, om
denne Lykke faldt i mit Lod« (Bevægelse i den modsatte Ret-
ning), »eller Tilfældet, da der ikke er mindste Grund dertil;
eller Rygtets generatio æqüivooa, da det Hele vel maa være
opkommet i et tomt Hoveds tankeløse Omgang med sig selv.«
Tanten hastede med qvindelig Nysgjerrighed efter at faae at
vide, hvo denne Dame kunde være, med hvem man havde
behaget at sorlove mig. Ethvert Spørgsmaal i denne Ret-
ning blev afviist. Paa Cordelia gjorde den hele Historie
et Indtryk, jeg troer næsten, at Edvards Actier steg et
Par Points,
Det afgjørende Øieblik nærmer sig. Jeg kunde henvende
mig til Tanten, skriftligt anholde om Cordelias Haand. Det
er jo den ordinaire Fremgangsmaade i Hjerte-Anliggender, som
om det var Hjertet naturligere at skrive end at tale. Hvad
der imidlertid skulde bestemme mig til at vælge den, er netop
det Philisteragtige ved den. Veelger jeg den, saa gaaer jeg
glip af den egentlige Overraskelse, og den kan jeg ikke give
Afkald paa. — Dersom jeg havde en Ven, saa vilde han
maaskee sige til mig: har Du vel overveiet det høist alvor-
lige Skridt, Du gjor, et Skridt, der er afgjørende for Dit
hele følgende Liv og for et andet Væsens Lykke. Den For-
deel har man nu, naar man har en Ven. Jeg har ingen
Ven; om det er en Fordeel, skal jeg lade uafgjort, derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
