- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
408

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408

ihele Menneskeslægtens Navn, at være i Besiddelse as en
saadan General-Fuldmagt. — Dog til Cordelia. Jeg kan
altid bruge Stemning, og Pigens skjønne Længsel har vir-
kelig bevæget mig.

Nu begynder altsaa den første Krig med Corde·lia, i hvil-
ken jeg flygter og derved lærer hende at seire, idet hun for-
følger mig. Jeg flygter bestandig tilbage, og i denne Bevæ-
gelse baglænds lærer jeg hende paa mig at kjende alle Elskovens
Magter, dens urolige Tanker, dens Lidenskab, hvad Længsel
er og Haab og utaalmodig Forventning. Jdet jeg saaledes
figurerer for hende, udvikler Alt dette sig tilsvarende i hende.
Det er et Triumphtog, jeg fører hende i, og jeg selv er lige-
saa meget den, der dithyrambisk lovsynger hendes Seier, som
den, der viser Veien. Hun vil faae Mod til at troe paa
Elskoven, at den er en evig Magt, naar hun seer dens Herre-
domme over mig, seer mine Bevægelser. Hun vil troe mig,
deels fordi jeg stoler paa min Kunst, deels fordi der ligger
Sandhed til Grund for hvad jeg gjor. Dersom dette nemlig
ikke var Tilfældet, da vilde hun ikke troe mig. Ved hver
min Bevægelse bliver hun stærkere og stærkere; Elskoven
vaagner i hendes Sjæl, hun er indsat i sin Betydning som
Qvinde. — Jeg har hidtil ikke hvad man i spidsborgerlig
Forstand kalder friet til hende; det gjør jeg nn, jeg gjør
hende fri, kun saaledes vil jeg elske hende. At hun skylder
mig det, maa hun ikke ahne; thi saa taber hun Tilliden til
sig selv. Naar hun da føler sig fri, saa fri, at hun næsten
fristes til at ville bryde med mig, da begynder den anden
Strid. Nu har hun Kraft og Lidenskab, og Striden Betyd-
ning for mig; de øieblikkelige Følger blive saa hvad de ville.
Sæt hun svimler i sin Stolthed, sæt hun bryder med mig,
nu vel! hun har sin Frihed; men mig skal hun dog tilhøre
At Forlovelsen skulde binde hende, er en Taabelighed, kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free