Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
hende i hendes Frihed vil jeg eie. Lad hende forlade mig,
den anden Strid begynder dog. og i denne anden Strid seirer
jeg saa vist som det var en Skuffelse, at hun seirede i den
første. Jo større Kraftfylden er i hende, desto interessantere
for mig. Den første Krig er Besrielses-Krigen; den er en
Leeg; den anden er Erobrings-Krigen, den er paa Liv
og Død.
Elsker jeg Cordelia? ja! oprigtigt? ja! trofast? ja! —
i æsthetisk Forstand, og det har dog vel ogsaa Noget at be-
tyde. Hvad hjalp det denne Pige, om hnn var faldeni
Hænderne paa en Klodrian af en trofast Ægtemand? hvad
var der blevet af hende? Intet. Man siger, der skal lidt
mere end Ærlighed til for at komme igjennem Verden; jeg
vilde sige, der skal lidt mere end Ærlighed til for at elske en
saadan Pige. Det Mere har jeg — det er Falskhed. Og
dog elsker jeg hende trofast. Strængt og asholdende vaager
jeg over mig selv, at Alt, der ligger i hende, at hele den
guddommelige rige Natur i hende kan komme til Udfoldelse.
Jeg er en af de Faa, der kan gjøre det, hun er en af de
Faa, der egner sig dertil; passe vi da ikke for hinanden?
Er det Synd af mig, at jeg istedenfor at see paa Præ-
sten,fæster mit Øie paa det skjønne broderede Lommetørklæde,
De holder i Haanden? Er det Synd af Dem, at De holder
det saaledes-? . . Der staaer et Navn i Hjørnet . . . Char-
lotte Hahn hedder De? Det er saa forførerisk paa en saadan
tilfældig Maade at faae at vide en Dames Navn. Det er
som var der en tjenstfcerdig Aand, der hemmelighedssuldt
gjorde mig bekjendt med Dem . . . Eller er det ikke tilfæl-
digt, at Tørklædet netop folder sig saaledes, at jeg faaer
Navnet at see? . . . De er bevæget, de tørrer en Taare af
Øiet . . . Lommetørklædet hænger atter løst ned . . . Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>