- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
463

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

463

egentlige Jomfruelighed. Denne Existents er nemlig æsthetisk
nidkjcer paa sig selv, ligesom Jehova ethisk, og vil ikke, at der
maa existere noget Billede eller vel endog nogen Forestilling
om den. Det er denne Modsigelse, at det, der er for Andet,
ikke er, og ligesom først bliver synligt ved det Andet. J lo-
gisk Henseende er denne Modsigelse ganske i sin Orden, og
Den, der forstaaer at tænke logisk, vil ikke forstyrres af den,
men glæde sig over den. Den der derimod tænker ulogisk, han
vil indbilde sig, at det, der er Væren for Andet, er i den
endelige Forstand, som man kan sige om en enkelt Ting, der
er Noget for mig.

Denne Qvindens Væren (Ordet Existents siger allerede
for meget, thi hun bestaaer ikke ud af sig selv) betegne-3 rig-
tigt som Ynde, et Udtryk, der erindrer om det vegetative
Liv; hun er som en Blomst, som Digterne gjerne sige, og
selv det Aandelige i hende er paa en vegetativ Maade til-
stede. Hun ligger ganske i Naturbestemmelse og er desaar-
sag· kun æsthetisk fri. J dybere Forstand bliver hun først fri
ved Manden, og derfor hedder det: at frie, og derfor frier
Manden. Naar han frier rigtigt, saa kan der ikke være Spørgs-
maal om noget Valg. Qvinden vælger vel, men dersom denne
Vælgen tænkes som Resultatet af en lang Overveielse, saa
er en saadan Vælgen uqvinde·lig. Derfor er det vanærende
at faae en Kurv, fordi det paagjeldende Individ har sat sig
selv for høit, har villet gjøre en Anden fri, uden at formaae
det. —- J dette Forhold ligger en dyb Jroni. Det, der er
for Andet, faaer Udseende af at være det Prædominerende:
Manden frier, Qvinden vælger. Qvinden er efter sit Begreb
den Overvundne, Manden efter sit Begreb Seierherre, og dog
bøier Seierherren sig for det Beseirede, og dog er det ganske
naturligt, og det er blot Tølperagtighed, Dumhed og Mangel
paa erotisk Sands at sætte sig ud over, hvad der umiddelbart
giver sig saaledes. Det har ogsaa en dybere Grund. Qvinden
er nemlig Substants, Manden er Reflexion. Hun vælger
derfor heller ikke Uden Videre, men Manden frier, hun væl-
ger. Men Mandens Frien er en Sporgen, hendes Vælgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free