Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
og gjor mindre Stoi end den meest intetsigende Ubetydelighed:
i Taushed. Og om hvad Du leed i Verden var saa qvalfuldt,
som det aldrig var oplevet: Du skal erkjende Lilien og Fuglen
for Dine Læremestere og ikke blive Dig selv vigtigere end Lilien
og Fuglen er sig i sine Smaasorger.
Saaledes naar Evangeliet gjor det til Alvor med at Fuglen
og Lilien skal vcere Lcei·eniestere11. Anderledes med Digteren,
eller med det Menneske, der, just fordi Alvoren mangler, i
Tausheden hos Lilien og Fuglen ikke bliver ganske taus —
men bliver Digter. Vistnok er nemlig Digter-Tale hoist sor-
skjellig fra almindelig menneskelig Tale, saa hoitidelig, at den,
sammenliguet med almindelig Tale, er næsten som Taushed,
men Taushed er det dog ikke. Ei heller soger Digteren Taus-
heden for at komme til at tie, men omvendt, for at komme til
at tale — som en Digter taler. J Tausheden derude, der drom-
mer Digteren om Bedriften, som han dog ikke kommer til at
ndfore — thi Digteren er jo ikke Helten; og han bliver velta-
lende — maaskee bliver han just veltalende, fordi han er Be-
driftens ulykkelige Elsker, medens Helten er dens lykkelige El-
sker, altsaa fordi Savnet gjor ham veltalende, som Savn væsent-
lig gjor Digteren — han bliver veltalende; denne hans Vel-
talenhed er Digtet. Derude i Tausheden, der udkaster han
store Planer til at omskabe og lyksaliggjøre hele Verden, store
Planer, som aldrig blive til Virkelighed — nei, de blive jo Digtet.
Derude i Tausheden, der ruger han over sin Smerte, lader Alt
— ja, endog Læremesterne, Fuglen og Lilien, maae, istedetfor
at lcere ham, tjene ham — han lader Alt give Gjenlin af hans
Smerte; og denne Smertens Gjenlyden det er Digtet, thi
et Skrig slet og ret er ikke Digt, men Skrigets uendelige Gjen-
lyden i sig selv det er Digtet.
Taus bliver altsaa Digteren ikke i Tausheden hos Lilien
og Fuglen, og hvorfor ikke? just fordi han vender Forholdet
om, gjor sig til det Væsentligere i Sammenligning med Lilien
og Fuglen, bilder sig ind, at han endog har Fortjeneste af,
som det hedder, at laane Fuglen og Lilien Ordet og Talen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
