Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
saa ubetinget lydigt, at Du med Sandhed maatte kunne sige
om Dig selv i Forhold til at gjøre og til at finde Dig i Guds
Villie: jeg kan ikke Andet, jeg kan det ikke anderledes.
Derefter skulde Du stræbe, og Du skulde betænke, at hvor-
dan det nu ogsaa har sig med Lilien og Fuglen, om det virke-
lig falder et Menneske vanskeligere at være ubetinget lydig,
at der saa ogsaa igjen for Mennesket er en Fare, der, om jeg
saa tor sige, maatte lette ham dertil, den Fare: at forspilde
Guds Taalmodighed Thi har Du nogensinde ret alvorligt
betragtet Dit eget Liv, eller betragtet Menneskenes Liv, Men-
neske-Verdenen, der er saa forskjellig fra Naturen, hvor Alt
er ubetinget Lydighed, har Du nogensinde anstillet denne Be-
tragtning, og har Du da uden Gysen fornummet, med hvilken
Sandhed det dog er, at Gud kalder sig ,,Taalmodighedens Gud«,
at han den Gud, som siger enten —- eller, og det saaledes for-
staaet, enten elske mig eller — hade mig, enten holde sig til
mig, eller — foragte mig, at han har Taalmodighed til at holde
ud med Dig og mig og med os Alle! Dersom Gud var et Men·
neske, hvad saa? For hvor længe, længe, længe siden maatte
han da — at jeg skal tage mig selv — være bleven træt og kjed
af mig, og af at have med mig at gjore, og sagt, men med ganske
anden Foie, som menneskelige Forældre sige ,,det Barn er baade
stygt og sygeligt og dumt og tungnemt, og naar der saa endda
var noget Godt ved det, men der er saa meget Ondt i det —
det kan intet Menneske holde ud." Nei, det kan intet Menneske
holde ud, det kan kun Taalmodighedens Gud.
Og tænk nu det tallose Antal af Mennesker, der lever!
Vi Mennesker tale om, at det er et Taal1nodigheds-Arbeide
at være Skolemester for Smaabornz og nu Gud, som maa
være Skolemesteren for dette talløse Antal, hvilken Taalmo-
dighed! Og hvad der saa gjor Fordringen til Taalmodighed
uendelig storre, er, at der, hvor Gud er Skolemesteren, der
lide Børnene alle mere eller mindre af den Indbildning, at
de ere store voxne Mennesker, en Indbildning, for hvilken Lilien
og Fuglen ere saa ganske frie, og just derfor er det vel, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
