Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
falder dem saa let med den ubetingede Lydighed »Det nianglede
blot«, vilde en menneskelig Skolemefter sige, ,,det manglede
blot, at Børnene bildte sig ind at være voxne Mennesker, saa
maatte man tabe Taalmodighedeu og fortvivle; thi det vilde
intet Menneske kunne udholde.« Nei, intet Menneske kunde
udholde det; det kan kun Taalmodighedens Gud See, derfor
kalder Gud sig Taalmodighedens Gud. Og han veed nok, hvad
han siger. Det er ikke i en Stemning at han falder paa at kalde
sig saaledes; nei, han vexlet ikke i Stemning, det er jo Maal-
modighed Han veed det fra Evighed af, og han veed det af
tusinde og tusinde Aars daglige Erfaring, han veed fra Evighed
af, at saa længe Timelighedeu skal bestaae og Menneskeslægten
i den, maa han være Taalmodighedens Gud, thi ellers var
den menneskelige Ulydighed ikke til at holde ud. J Forhold til
Lilien og Fuglen er Gud den faderlige Skaber og Opholder,
kun i Forhold til Mennesket er han Taalmodighedens Gud.
Sandt nok, det er en Trost, en hoist fornoden og ubeskrivelig
Trost, hvorfor ogsaa Skriften siger, at Gud er Taalmodighedens
— og ,,Trostens Gud«z men det er jo tillige en forfærdelig al-
vorlig Sag, at Menneskets Ulydighed er Skyld i, at Gud er
Taalmodighedens Gud, en forfærdelig alvorlig Sag, at Men-
nesket ikke tager Taalmodigheden forfængeligt. Mennesket
opdagede en Egenskab hos Gud, som Lilien og Fuglen, der altid
ere ubetinget lydige, ikke kjende; eller Gud var kjerlig nok mod
Mennesket til at lade ham det aabenbare, at han har denne Egen-
skab, at han er Taalmodighed Men altsaa svarer jo i en vis
Forstand — o, frygtelige Ansvar! — til Menneskets Ulydighed
svarer i en vis Forstand Guds Taalmodighed Det er Trøsten,
men under et forfærdeligt Ansvar. Ellcennesket tor vide, at selv
om alle Mennesker opgave ham, ja om han ikke er langtfra at
opgive sig selv, saa er dog Gud Taalmodighedens Gud Det
er en uvurdeerlig Rigdom O, men brug den rettelig, husk paa,
det er en «Zpai«epenge; for Gud i ’Himmelens Skyld brug den
rettelig, ellers styrter den Dig i end storre Elendighed den
forvandler sig til sit Modsatte, er ikke mere Trosten, men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
