Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
til at blive det. En Apostel kan aldrig saaledes komme til sig
selv, at han bliver sig sit Apostel-Kald bevidst som Moment i
sin egen Livs-Udvikling 9lpostel-Kaldet er et paradox Faktnm,
som i sorste og sidste Øieblik af hans Liv staaer paradox nden-
for hans personlige Jdentitet med sig selv som den Bestemte
han er. En Mand er maaskee for-længst kommen til Skjels-9lar
og Alder, da bliver han kaldet til Apostel Han bliver ved dette
Kald ikke et bedre Hoved, han saaer ikke mere Phantasie, ikke
storre Skarpsindighed o. s.v., ingenlunde, han bliver sig selv,
men ved det paradoxe Faktnm as Gnd sendt i et bestemt Ærende.
Ved dette paradoxe Faktnm er Apostelen i al Evighed gjort
paradox forskjellig fra alle andre Mennesker. Det Nye, han
kan have at forkynde, er det væsentlige Paradoxe. Hvor længe
det end bliver forkyndt i Verden, det bliver væsentligen lige
Nyt, lige Paradoxt, ingen Jminanents kan asfimilere sig det.
Apostelen forholdt sig jo ikke som det ved Naturbegavelse ud-
mærkede Menneske, der var sornd for sin Samtid, han var
maaskee hvad vi kalde et eenfoldigt Menneske, men ved et paradox
Faktnm blev han kaldet til at forkynde dette Nye. Selv om Tænk-
ningen vilde mene at knnne assimilere sig Læren: Maaden,
paa hvilken Læren kom ind i Verden, kan den ikke assimilere
sig; thi det væsentlige Paradox er netop Protesten mod Jnnna-
nentsen. Men Maaden, paa hvilken en saadan Lære kom ind i
Verden, er netop det qvalitative Afgjorende, hvad knn ved
Svig eller ved Tankeloshed kan oversees.
2. Et Genie vnrderes reent æsthetisk efter hvad dets Ind-
hold, dets Nasgtfylde besindes at vasrez en Apostel er hvad
han er ved at have guddommelig Myndighed Den gnddoms
melige Myndighed er det qvalitative Afgjorende. Det
er ikke ved æsthetisk eller philosophisk at vnrdere Læren-? Jnds
hold, at jeg skal eller kan komme til det Resultat: ergo er Den,
der har soredraget denne Lære, kaldet ved en Aabenbaring,
tsrzm er han en Apostel Forholdet er lige omvendt: den ved en
Aabenbaring ’8l’aldede, hvem en Lære betroet-» argmnenterer
fra, at det er en Aabenbaring, fra, at han har Ellkyndighed Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
