Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Aabenbaring til at gaae ud i Verden, til at sorkynde Ordet,
til at handle og lide, til det nafbrudte virksomme Liv som Herrens
Sendebud. At derimod et Menneske ved en Aabenbaring skulde
kaldes til at sidde hen i uskiftet Vo, i et virksomt literairt tar
ujente, til at være momentant aandrig og derpaa Samler og
Udgiver af sin Aandrigheds Uvisse: er noget nær en blasphemisk
Tanke.
Anderledes med et Geniez det har kun immanent Teleologie,
det udvikler sig selv, og idet det udvikler sig selv, projekterer
denne dets Selv-Udvikling sig som dets Virken. Det faaer da
nok Betydning, maaskee endog stor Betydning, men det er ikke
sig selv teleologisk stillet i Forhold til Verden og Andre. Et Genie
lever i sig selv; og det kan humoristisk leve i en tilbagetrnkken
Selvtilfredshed uden derfor at tage sin Begavethed forfænge-
ligt, naar det blot, uden Hensyn til om Andre have Gavn deraf
eller ikke, med Alvor og Flid udvikler sig selv, folgende sin egen
Genius. Geniet er derfor ingenlunde uvirksomt, det arbeider
maaskee i sig selv mere end ti Forretningsmænd, det præsterer
maaskee saare Meget, men hver dets Prasstatioii har intet Tid-og
udenfor. Dette er paa eengang Geniets Hnnianitet og dets
Stolthed: Hnmaniteten ligger i, at det ikke bestemmer sig teleo-
logisk i Forhold til noget andet Menneske-, som var der Nogen,
der trængte til det; Stoltheden ligger i, at det immanent for-
holder sig til sig selv. Det er beskedent af Nattergaleu, at den
ikke fordrer, at Nogen skal hore paa den; men det er ogsaa stolt
af Nattergalen, at den slet ikke vil være vidende om, hvorvidt
Nogen horer paa den eller ikke. Geniets Dialektik vil især være
til Anstle i vor Tid, hvor Mængden, Massen, Pnblikuni og andre
saadanne Abstraklioner intendere at vende op og ned paa Alt-
Tet l)oistærede Pnblikiini, den herskesng Mængde vil, at Geniet
skal udtrykke, at han er til for dens eller for deres Skyld; det
hoistærede Pnbliknm, den herskesyge Mængde seer blot den
ene Side as Geniets Dialektik, stoder an paa Stoltheden, og
mærker ille, at dette Samme ogsaa er Ydmygheden og Be-
skedenhean Det hoistasrede Publilum, den herskesyge Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
