Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - A. At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden - A. Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, i Selvet... - B. Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Dette er nemlig Formelen, som beskriver IZelvets Tilstand,
naar Fortvivlelsen ganske er udryddet: i at forholde sig til sig
selv, og i at ville være sig selv grunder Selvet gjennemsigtigt
i den Magt, som satte det.
B.
Fortvivlelse-A Mulighed og Virkelighed
Er Fortvivlelse et Fortrin eller en Mangel? Reent dialek-
tisk er den begge Dele. Hvis man vilde fastholde den abstrakte
Tanke Fortvivlelse, uden at tænke nogen Fortvivlet, saa maatte
man sige: den er et uhyre Fortrin. Muligheden af denne Syg-
dom er Menneskets Fortrin for Dyret, og dette Fortrin ud-
mærker ham ganske anderledes end deu opreiste Gang, thi det
tyder paa den Uendelige Opreisthed eller Lohoiethed, at han er
Aand. Muligheden af denne Sygdom er Menneskets Fortrin
for Dyret; at være opmærksom paa denne Sygdom er den
Christnes Fortrin for det naturlige Menneske; at være helbredet
fra denne Sygdom den Christnes Salighed.
Altsaa det er et uendeligt Fortrin at kunne fortvivle; og
dog er det ikke blot den storste Ulykke og Elendighed at være
det, nei det er Fortabelse. Saaledes er Forholdet mellem Mu-
lighed og Virkelighed ellers ikke; er det et Fortriu at kunne være
Det og Det, saa er det et endnu storre Fortrin at være det,
det vil sige, det at være forholder sig som en Stigen til det at
kunne være. Hvad Fortvivlelse derimod angaaer, saa forholder
det at være sig som et Fald til det at knnue være; saa uendeligt
som Mulighedens Fortrin er, saa dybt er Faldet. Det der alt-
saa i Forhold til Fortvivlelse er det Stigende er ikke at være
det. Dog er atter denne Bestemmelse tvetydig. Det er ikke med
det ikke at være fortvivlet som med det ikke at være halt, blind
o. d.· Dersom det ikke at være fortvivlet hverken betyder mere
eller mindre end det ikke at være det, saa er det netop at være
det. Det ikke at være fortvivlet maa betyde den tilintetgjorte
Mulighed af at kunne være det; hvis det skal være sandt, at et
S. Kierkegaard xl 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
