Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - A. At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden - B. Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Menneske ikke er fortvivlet, maa han i ethvert Øieblik tilintet-
gjore Muligheden. Saaledes er Forholdet mellem Mulighed
og Virkelighed ellers ikke. Thi vel sige Treukerne, at Virkelig-
hed er den tilintetgjorte Mulighed, men det er ikke ganske sandt,
den er den udfyldte, den virksomme Mulighed. Her derimod
er Virkeligheden (ikke at være fortvivlet), som derfor ogsaa er
en Negtelse, den afrucegtige, tilintetgjorte Mulighed; ellers er
Virkelighed i Forhold til Mulighed en Bekræftelse, her en Be-
negtelse·
Fortvivlelse er Misforholdet i en Syntheses Forhold, som
forholder sig til sig selv. Men Shnthesen er ikke Misforholdet,
den er blot Muligheden, eller, i Shnthesen ligger Muligheden
af Misforholdet. Var Shnthesen Misforholdet, saa var For-
tvivlelse slet ikke til, saa vilde Fortvivlelse være Noget, der laae
i Menneskenaturen som saadan, det er, saa var det ikke Fortviv-
lelsez den vilde vaere Noget, der hændte Mennesket, Noget han
leed, som en Sygdom, i hvilken Mennesket falder, eller som
Doden, der er Alles Lod. Nei, det at for-tvivle ligger i Mennesket
selv; men var han ikke Sunthese, kunde han slet ikke fortvivle,
og var Shnthesen ikke oprindeligt fra Guds Haand i det rette
Forhold, kunde han heller ikke fortvivle.
Hvorfra kommer saa Fortvivlelsen? Fra Forholdet, hvori
Shutheseu forholder sig til sig selv, idet Gud, der gjorde Men-
nesket til Forholdet, ligesom slipper det ud af sin Haand, det
er, idet Forholdet forholder sig til sig selv. Og deri, at Forholdet
er Aand, er Selvet, deri ligger Ansvaret, under hvilket al For-
tvivlelse er og er hvert Øieblik den er, hvor meget, og hvor
sindrigt end skuffende sig selv og Andre, den Fortvivlede taler
om sin Fortvivlelse som en Ulykke, ved en Forvexling som i
hiint auforte Tilfælde af Svimmelhed, med hvilken Fortviv-
lelse, om end qvalitativ forskjellig, har meget tilfælles, da den
under Bestemmelsen Sjel er hvad Fortvivlelse er under Ve-
stemiuelsen Aand, og svauger paa Analogier til Fortvivlelse
Naar saa Misforholdet, Fortvivlelsen, er indtraadt, solger
det saa af sig selv, at det vedbliver-? Nei, det solger ikke af sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
