Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
en Maade nendeliggjorh men ikke saaledes, at han mere og mere
vorder sig selv, thi han taber mere og mere sig selv.
Ligesaa med Erkjendelsen, naar den bliver phantastisk
Loven for Selvets Udvikling i Henseende til Erkjendelse, for-
saavidt det da skal være sandt, at Selvet vorder sig selv, er,
at Erkjendelsens stigende Grad svarer til Selverkjendelsens
Grad, at Selvet, jo mere det erkjender, desto mere erkjender
sig selv. Skeer dette ikke, da bliver Erkjendelsen, jo mere den
stiger, desto mere en Art umenneskelig Erkj·enden, paa hvis Til-
veiebringelse Menneskets Selv odsles, omtrent som der Uds-
ledes Mennesker paa at bygge Pyrainider, eller der i hiin rus-
siske Hornmnsik odsledes Mennesker paa at være en Takt, hver-
ken mere eller mindre.
Naar Villien bliver phantastisk, saa forflygtiges ligeledes
Selvet mere og mere. Villien bliver da ikke bestandigt i samme
Grad eoncret som abstract, saa den, jo mere den uendeligng-
res i Forsæt og Beslntning, bliver desto mere og mere sig selv
ganske nærværende og samtidig i den lille Deel af Opgaven,
som lader sig ndfore nu strax, saa den i at nendeliggjores kommer
i strengeste Forstand tilbage til sig selv, saa den længst borte
fra sig selv (naar den er meest nendeliggjort i Forsæt og Be-
slntning) er sig selv i samme Lsieblik allerniermest i at nd-
fore den uendelig lille Teel af Arbeidet, hvilken lader sig ud-
fore endnn idag, endnu i denne Time, endnn i dette Oieblik
Og naar saa Folelse eller Erkjendelse eller Villie er ble-
vet phantastisk, saa kan tilsidst hele Selvet blive det, hvad en-
ten det nn er en mere aktiv Form, at Mennesket styrter sig i
det Phantastiske, eller en mere lidende Form, at han rives hen,
men i begge Tilfælde ansvarlig· Selvet forer saa en phantastisk
Existents i abstrakt Uendeliggjorelse eller i abstrakt Jsolation,
bestandigt inanglende sit Selv, hvorfra det blot kommer mere
og mere bort. Saaledes f. Ex. paa det religiense Gebeet Guds-
forholdet er Uendeliggjorelsez men denne Uendeliggjorelse kan
phantastisk rive et Menneske saaledes hen, at det blot bliver en
Bernselse· Det kan være et Menneske som var det ikke til at
11-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
