Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
llzt
holde nd at være til for Gud, fordi nemlig Mennesket ikke kan
komme tilbage til sig selv, blive sig selv, En saadan phantastisk
Religiens vilde sige (er at charakteriscre ham ved Hjælp af
Replik): ,,at en Spiirv kan leve er begribeligt, den veed ikke
af, at den er til for Gud. Men at vide, at man er til for Gud,
og saa ikke i samme Oieblik at blive afsindig eller at blive til
Jutetl«
Men fordi et Menneske saaledes er blevet phantastisk, og
derfor fortvivlet, saa kan han dog, fkjondt det oftest bliver
aabenbart, ret godt leve hen, være Menneske som det synes,
beskjæftiget med det Timelige, gifte sig, avle Born, være æret
og anseet — og man mærker det maaskee ikke, at han i dybere
Forstand mangler et Selv. Sligt gjoreI der i Verden ikke store
Ophævelser over; thi et Selv er Det, der mindst sporges om
i Verden, og er Det, som det meest af Alt er farligt at lade sig
mærke med at man har. Den storste Fare, den at tabe sig selv,
kan i Verden gaae saa stille af som var det Ingenting Jutet
Tab kan gaae saa stille af; ethvert andet Tab, en Arm, et Been,
5 Rbd, en Hustru o. s. v., bemærkes dog.
B) Endelighedens Fortvivlelse er at mangle Uendelighed.
At —Dette er saaledes, ligger, som viist blev under rc, i det
Dialektiste, at Selvet er en 3i)11these, hvorfor det Ene er sit
Modsatte.
At mangle Uendelighed er fortvivlet Vegrasndfethed, Bor-
nerethed. ·Hermed er dog naturligviis knu, ethisk, Tale om
Bornerethed og Indskrasnkethed I Verden talesJ der egentlig
blot om intelleetnel eller æsthetisk Judskrcenkethed eller om det
L-igegi)ldige, om hvilket der da altid er meest Tale i Verden;
thi Verdslighed er just at tillægge det Ligegyldige uendelig
Værd Den verdslige Betragtning klainrer sig altid fast om
Differentsen mellem tUcenneske og IUienneske, har, som natur-
ligt (thi at have det er «.)landelighed) ingen Forstand paa det
ene Fornodne, og derfor ingen Forstand paa den Indskrænkn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
