Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - b. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Mulighed — Nødvendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Mulighed, skaf Mulighed, Mulighed er det eneste Frelsendez
en Mulighed, saa aander den Fortvivlende igjen, han lever
atter op; thi uden Mulighed kan et Menneske ligesom ikke faae
Veiret. Stundin kan saa en menneskelig Phantasies Opfind-
somhed strække til i at skaffe Mulighed, men tilsidst, o: naar
det gjælder om at troe, hjælper kun dette, at for Gud er Alt
muligt.
Saaledes kæmpes der. Om den saaledes Kæmpende skal
gaae under, beroer ene og alene paa, om han vil skaffe Mu-
lighed tilveie, o: om han vil troe. Og dog forstaaer han, at
menneskelig talt hans Undergang er det Visseste af Alt. Dette
er det Dialektiske i at troe. J Almindelighed veed et Menneske
ikke Andet, end at Dette og Dette forhaabentligen, formodent-
ligen o. s. v. ikke vil hænde ham. Hænder det ham saa, saa gaaer
han under. Den Dnmdristige styrter sig i en Fare, hvis Mu-
lighed ogsaa kan være den og den; og hænder den ham saa,
saa fortvivler han og gaaer under. Den Troende seer og for-
staaer menneskelig talt sin Undergang (i hvad der er hændt
ham, eller i hvad han har vovet), men han troer. Derfor gaaer
han ikke under. Han henstiller det ganske til Gud, hvorledes
han skal hjælpes, men han troer, at for Gud er Alt muligt. At
troe sin Undergang er umuligt. At forstaae, at det menne-
skeligt er hans Undergang, og saa dog at troe paa Mulighed,
er at troe, Saa hjælper Gud ham ogsaa, maaskee ved at lade ham
undgaae Rædselen, maaskee ved Rædselen selv, at her nventet,
miracnlost, guddommeligt viser sig Hjælp Miraeuloftz thi det
er da et besynderligt Snerperi, at det kun skulde være skeet for
1800 Aar siden, at et Menneske blev hjulpet niiracnlost. Om
et Menneske er blevet hjulpet miraeulost, beroer væsentligen
paa, med hvad Forstands-Lidenskab han har forstaaet, at Hjæl-
pen var umulig, og dernæst paa, hvor redelig han saa er mod
den Magt, der dog hjalp ham. Men ordentligviis gjore Menne-
skene hverken det Ene eller det Andet; de skrige, at Hjælp er
umulig, uden engang at have anspcendt deres Forstand paa at
finde Hjælpen, og bag efter lyve de utaknemligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
