Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
flexion har i sig, Det der bringer til Fortvivlelse maa komme
udvortes fra, og Fortvivlelsen er en blot Liden. Det, hvori
den Umiddelbare har sit Liv, eller, forsaavidt han dog har en
lille Smule Reflexion i sig, den Deel deraf, ved hvilken han
især hænger, beroves ham »ved et Slag af Skjebnen«, kort,
han bliver, som han kalder det, ulykkelig, det er, Umiddelbars
hedeu i ham faaer et saadant Knirk, at den ikke kan reprodns
eere sig selv: han fortvivler, Eller, hvad der dog i Virkelighe-
den sees sjeldnere, men dialektisk er aldeles i sin Orden, denne
Umiddelbarhedeus Fortvivlen indtræder ved hvad den Umid-
delbare kalder en altfor stor Lykke; Umiddelbarhedeu er nemlig
som saadan en uhyre Skrobelighed, og ethvert quid nimjs, der
fordrer Reflexionen af den, bringer den til Fortvivlelse
Altsaa han fortvivler, det vil sige, ved en besynderlig Bag-
veudthed og i en fuldkommen Mystifieatiou, sig selv betraef-
sende, kalder han det at fortvivle. Men at for-tvivle er at tabe
det Evige — og dette Tab taler han jo ikke om, drommer han
ikke om. At tabe det Jordiske er som saadant ikke det at for-
tvivle, og dog er det derom han taler, og det kalder han at for-
tvivle. Hvad han siger, er i en vis Forstand sandt, kun ikke saa-
ledes sandt, som han forstaaer det; han er bagvendt situeret,
og hvad han siger maa forstaaes bagvendt: han staaer og pe-
ger paa det som ikke er det at fortvivle, forklarende at han er
fortvivlet, og imidlertid foregaaer ganske rigtigt Fortvivlel-
sen bag ved ham, ham nafvidende. Det er, som hvis En stod
og vendte Ryggen til Raad- og Domhnset, pegede lige ud for
sig og sagde: der ligger Naad- og Domhusetz Mennesket har-
Ret, det ligger der — naar han vender sig om. Han er ikke for-
tvivlet, det er ikke sandt, og dog faaer han Ret, idet han siger
det. Men han kalder sig fortvivlet, han betragtersig selv som dod,
som en Skygge af sig selv. Dod er han dog ikke, der er, om man
saa vil, endnu Liv i Personen Dersom saaledes Alt pludselig
forandredes, alt det Udvortes, og Onsket opfyldte-Z, saa kom-
mer der Liv i ham igjen, saa reiser Umiddelbarheden sig atter,
og han begynder at leve paa en frisk. Men dette er den eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
