Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Maade, paa hvilken Umiddelbarheden veed at stride, det Eneste,
den veed: at fortvivle og daane — og dog veed den mindst
af Alt, hvad Fortvivlelse er. Den fortvivler og daaner, og der-
paa ligger den ganske stille som var den dod, et Knnststykke
liig det, ,,at ligge todt«; det er med Umiddelbarheden som med
visse lavere Dyrearter, der intet andet Vaaben eller For-
svars-S)Jiiddel have end at ligge ganske stille og lade som vare de
dode.
Imidlertid gaaer Tiden hen. Kommer der saa Hjce1pi
det Udvortes, saa kommer der ogsaa Liv igjen i den Fortviv-
lede, han begynder, hvor han slap, et Selv var han ikke, og
et Selv blev han ikke, men lever nn videre fort, blot umiddel-
bart bestemmet. Kommer Udvorteghedens Hjælp ikke, saa skeer
der i Virkeligheden oftest noget Andet. Der kommer saa dog
alligevel Liv i Personen, men ,,sig selv bliver han aldrig inere",
siger han. Han faaer nn en Smnle Forstand paa Livet, han
lcerer at efterabe de andre Mennesker, hvordan de bcere sig ad
med at leve — og saadan lever han nn ogsaa. J Christenhe-
den er han tillige Christen, gaaer hver Sondag i Kirke, horer
og forstaaer Præsten, ja de forstaae hinandenzl Jan doer; Præ-
sten introdneerer ham for 10 dlidlr i Evigheden —— men et Selv
var han ikke, et Selv blev han ikke.
Denne Form af Fortvivlelse er: fortvivlet ikke at ville
være sig selv, eller endnn lavere: fortvivlet ikke at ville vakre
et Selv, eller allerlavest: fortvivlet at ville vasre en Anden
end sig selv, at vnste sig et nyt Selv. Uiniddclbarheden har
egentligen intet Selv, den kjender ikke sig selv, kan saaledes-
heller ikke kjende sig selv igjen, der endes derfor gjerne i det
Eventhrlige Idet Uiniddelbarheden fortvivler, har den ikke
engang Selv nok til at miste eller drininne, at den dog var ble-
vet det, den ikke blev. Den llniiddelliare hjaslper sig saa paa
en anden Maade, han onsker at være en Anden. Dette vil
man let forvisse sig om ved at iagttage nniiddelbare Menne-
sker; der ligger i Fortvivlelsens Oieblik dein intet Onske saa
nær, som det, at virre blevet en Anden eller at blive en An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
