Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
den er for dyb; men i ethvert Lieblik Fortvivlelsen holdes aaben,
er der ogsaa Mulighed af Frelsen
Dog er denne Fortvivlelse alligevel at henfore under For-
men: fortvivlet ikke at ville være sig selv. Som naar en Fa-
der gjor en Son arvelos, saaledes vil Selvet ikke vedkjende
sig sig selv efterat have været saa svag. Det kan fortvivlet ikke
glemme denne Svaghed, det hader paa en Maade sig selv, det
vil ikke troende ydmyge sig nnder sin Svaghed for saaledes at
gjenvinde sig selv, nei, det vil, saa at sige, fortvivlet Intet høre
om sig selv, ikke vide af sig selv at sige, Men at hjælpe-? ved Glem-
sel, kan der dog heller ikke være Tale om, ei heller om ved Hjælp
af Glemsel at slippe ind nnder Bestemmelsen Aandloshed, og
saa være Mand og Christen som andre Mænd og Christne; nei,
dertil er Selvet for meget Selv. Som det vel ofte gik Faderen,
der gjorde Sonnen arvelos: det ndvortes Factum hjalp ham
knn lidet, han blev derfor ikke as med Sonnen, hans Tanke
idetmindste ikke; som det saa ofte gaaer med en Elskendes For-
bandelse over den Forhadte (o: over den Elskede): den hjælper
ikke stort, den næsten fængsler mere — saaledes gaaer det det
fortvivlede Selv med sig selv·
Denne Fortvivlelse er en Qvalitet dybere end den fore-
gaaende, og horer til den Fortvivlelse, som sjeldnere forekin-
mer i Verden. Hiin Blinddor, om hvilken der taltes i det Fore-
gaaende, bag hvilken der Ingenting var, er her en virkelig,
men rigtignok omhyggelig lnkket Dor, og bag den sidder Sel-
vet ligesom og passer paa sig selv, beskjæftiget med eller Ud-
fyldende Tiden med ikke at ville være sig selv, og dog Selv nok
til at elske sig selv, Det kalder man Indesluttethed Og fra
nn af komme vi til at handle om Indesluttethed, der er lige
Modsætningen til Umiddelbarhed, og blandt Andet ogsaa, i
Retning af Tænkning, har en stor Foragt for denne.
Men er da et saadant Selv ikke til i Virkeligheden, er han
flygtet ndenfor Virkeligheden, i Ørkenen, i Klosteret, i Daare-
kistenz er han ikke et virkeligt Menneske, paaklædt som Andre,
eller som Andre ifort det sædvanlige Overtoi? Jh, jo vist, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
