Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ikke det! Men dette med Selvet indvier han Jngen i, ikke en
Sjel, det foler han ingen Trang til eller han har leert at betvinge
den, hor blot ham selv tale derom. ,,Tet er da ogsaa knn de
reent umiddelbare Mennesker — hvilke nnder Bestemmelsen
Aand omtrent staae paa samme Punkt, som Barnet i det forste
Afsnit af den forste Barndom, hvor det med en heelt igjennem
elskværdig Ugeneerthed lader Alt gaae fra sig — det er kun de
reent umiddelbare Mennesker, der slet Intet kunne holde paa.
Det er denne Art af Umiddelbarhed, der ofte med stor Pra–
tension kalder sig ,,Sandhed, at veere sand, et sandt Menneske
og ganske som man er", hvilket netop er lige saa sandt, som at
det er Usandhed, naar en Ældre ikke strax han foler en legem-
lig Trang, giver efter. Ethvert blot en lille Zmnle reflecteret
Selv har dog en Forestilling om at tvinge Selvet.« Og vor For-
tvivlede er da indesluttet nok til at kunne holde enhver Uved-
kommende, altsaa Enhver, borte fra dette med Selvet, medens-
han nd efter er ganske ,,et virkeligt Menneske.« Han er en stu-
deret Mand, Mand, Fader, endogsaa en nalmindelig dygtig
Embedsmand, en respektabel lFader, behagelig i Omgang,
saare mild mod sin Kone, Omhvggeligheden selv mod sine
Børn Og Christen? — nn ja, det er han ogsaa saadan, imidler-
tid undgaaer han helst at tale derom, om han end gjerne seer,
og med en vis veemodig Glasde, at hans Stone til Opbthgelse
beskjæftiget sig med det lssndelige I lKirke gaaer han meget
sjeldent, fordi det forekommer ham, at de fleste Præster egent-
ligen ikke vide, hvad de tale om. Han gjor Undtagelse med en
ganske enkelt Pra-st, om hvem han indromtner, at han veed,
hvad han taler om; men ham onsker han af en anden Grund
ikke at hore, da han har en Frygt for at det sknlde fore ham for
vidt. Derimod foler han ikke sjeldent Trang til Eensomhed, det
er ham en Livsfornodenheo stundom som det at aande, til
andre Tider som det at sove. At han har denne Livssoruodew
hed mere end de fleste Folk, er da ogsaa et Tegn paa, at han
er en dhbere Natur. Loerhooedet er Trangen til Eensomhed et
Tegn paa, at der dog er Aand i et Tlitenneske, og Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
