Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud) - Tillæg. At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig; en almindelig Bemærkning om Forargelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
staae: Sligt er mig for hoit, jeg kan ikke faae det i mit Hoved,
det er, at jeg skal sige det lige ud, mig en Daarskab.
Og nu Christendommen! Christendommen lærer, at dette
enkelte Menneske, og saaledes ethvert enkelt Menneske, hvad
han saa forresten er, Mand, Kone, Tjenestepige, Minister,
.,tjobmaud, Barbeer, Studiosns o. s. v., dette enkelte Menneske
er til for Gud — dette enkelte Menneske, som maaskee vilde
være stolt af een Gang i sit Liv at have talt med Kongen, dette
Menneske, som ikke bilder sig lidt ind af, at leve paa en fortro-
lig Fod med Den og Den, dette Menneske er til for Gud, kan
tale med Gud, hvad Oieblik han vil, sikker paa at blive hort
af ham, kort, dette Menneske tilbhdes det at leve paa den for-
troligste Fod med Gud! Videre, for dette Menneskes, ogsaa for
dette Menneskes Skyld kommer Gud til Verden, lader sig sode,
lider, doerz og denne lidende Gud, han ncesten beder og bon-
falder dette Menneske om dog at tage mod Hjælpen, som til-
bhdes ham! Sandeligen er Noget til at tabe Forstanden over,
saa dog vel dette! Hver Den, der ikke har tidmhgt Mod til at
turde troe det, han forarges. Men hvorfor forarges han? fordi
det er ham for ·hoit, fordi han ikke kan faae det i sit Hoved, fordi
han ikke kan faae sin Frimodighed lige over for det, og derfor
maa have det bort, gjort til Intet, til Galskab og Nonsens-, thi
det er som skulde det gvcele ham.
Thi hvad er Forargelse? Forargelse er ulykkelig Beun-
dring. Den er derfor i Slasgt med Sttkisundelse, men den er
en Misundelse, som vender sig mod En selv, i endnu strengere
Forstand, veerst mod sig selv. Det naturlige Menneskes Snee-
verhjertethed kan ikke unde sig selv det Overordentlige, som Gud
har tiltasukt ham; faa forarges han.
Forargelseng Grad beroer nu paa, hvad Lidenskab i Forhold
til Beundring et Menneske har. Mere prosaiske Mennesker uden
Phantasi og Lidenskab, som altsaa heller ikke ere ret skikkede
til at beundre, de forarges vel ogsaa, men de indskrænke sig til
at sige: Sligt kan jeg ikke faae i mit lL)oved, jeg lader det staae.
Det er Zkeptikerue Men jo mere Lidenskab og Phantasi et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
