Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud) - Tillæg. At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig; en almindelig Bemærkning om Forargelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Menneske har, jo nærmere han altsaa i en vis Forstand, i Mu-
ligheden nemlig, er ved at kunne blive troende, NB. ved til-
bedende at ydmyge sig under det vaerordeiitlige, desto mere
lidenskabelig Forargelse, der tilsidst ikke kan noies med Mindre
end at faae dette udryddet, tilintetgjort, traadt i Snavset
Vil man lcere at forstaae sig paa Forargelse, saa studere
man den menneskelige Misundelse, et Studium, som jeg giver
op uden om, og indbilder mig at have gjort grundigt. Mis-
undelse er skjult Beundring En Beundrende, der soler, at
han ikke kan blive lykkelig ved at give sigl ),en han vælger at
blive misundelig paa Det, han beundrer. Saa taler han et
andet Sprog; i hans Sprog hedder det nu, at Det, som han egent-
lig beundrer, er Ingenting, noget dumt og flaut og scert og over-
spændt Noget. Beundring er lykkelig Selvfortabelse, Misun-
delse ulykkelig 3elvhcevdelse.
Saaledes ogsaa med Forargelse; thi hvad der i Forholdet
mellem Menneske og Menneske er: Beundring — Misundelse,
det er i Forholdet mellem Gud og Menneske: Tilbedelse —
Forargelse Summn summarum af al menneskelig Viisdom
er dette »gyldue«, eller maaskee rigtigere dette pletterede: ne
qujd njmis, for lidt og for meget fordærver Alt. Dette ta-
ges og gives mellem Mand og Mand som Viisdom, ·hono-
reres med Beundring; dets Cours fluetuerer aldrig, hele Men-
neskeheden garanterer dets Vcerd Saa lever der engang imel-
lem et Geni, som gaaer en lille Smule ud derover han erklæ-
res gal — af de Kloge Men Christendommen gjor et uhyre
chempeskridt ud over dette: ne quid nimis, ind i det
Absurdez der begynder Christendommen — og Forargelsen
Man seer nu, hvor (er at der dog kunde blive noget Over-
ordentligt tilbage) hvor overordentlig dumt det er at sorsvare
Christendommen, hvor liden Menneskekundskab det forraader,
hvorledes det, om end ubevidst, spiller under Tække med For-
argelsen, ved at gjore det Christelige til noget saadant kum-
merligt Noget, der am Ende skulde reddes ved et Forsvar Der-
for er det vist og sandt, atD en, der forst opfandt, i Christen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
