Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Menneske virkelig er Uvidende om Noget, er en meget lav Art
Comik, og mider Jroniens Værdighed. Noget dhbere Conkisk
er der egentlig ikke i, at der har levet Mennesker, som antoge
at Jorden staaer stille —- naar de ikke vidste bedre. Det vil for-
modentlig paa en lignende Maade igjen gaae vor Tid i For-
ljold til en mere pljhsikalsk vidende Tid. Modsigelsen er mel-
lem to forskjellige Tider, der fattes et dybere Coincidentspnnkt,
en saadan Modsigelse er ikke vassentlig og altsaa heller ei vae-
fentlig comisk. Nei, men at et Menneske staaer og siger det
Rigtige —- og altsaa har forstaaet det; og naar han saa skal
handle, gjor det Urigtige — og altsaa viser, at han ikke har for-
staaet det: ja det er nendelig comisk. Det er ncndelig comisk-
at et Menneske rort indtil Taarer, saa altsaa ikke blot Sveden
men Taarerne hagle ned af ham, kan sidde og læse eller hore
Fremstillingen af Selvfornegtelse, af det Ædle i at offre sit
Liv for Sandheden —- og saa i nasste Oieblik, ein, zwei, drei,
vnpti, nreften endnu med Taarerne i Oinene, er i fnld Gang
med, i sit Ansigt-3 Sveed, efter fattig Leilighed, at hjælpe Usand-
heden til at seire. Det er uendelig comisk, at en Titler med Sand-
hed i Stemme og Miiiiik, dnbt grebet og dybt gribende, rii-
stende kan fremstille det Sande, trasde alt det Onde, alle Hel-
vedesQlJcagter nnder Oinene, med en Aplomb i Skikkelsen, med
en Freidighed i Blikket, en Rigtighed i «Tiis’eiie som er betin-
dringsvairdig -— det er uendelig comisk, at han, næsten i samme
Øieblik nassten endnn med »Adriennen paa«, kan feigt og frygt-
agtigt lobe af Veien for den mindste Ulempe. Det er uendelig
comisk, at En kan forstaae hele 3andheden, om hvor nssel og
smaalig Verden er o. s. v. —— at han kan forstaae det, og saa
ikke kan kjende Det igjen, han har forstaaet; thi næsten i samme
Oieblik gaaer han selv hen og er med i den samme Smaalig-
hed og llsselhed, tager Ære af den og asres af den, det er, aner-—
kjender den. O, naar man seer En, der forsikkrer aldeles at have
forstaaet, hvorledes Christus gik omkring i en ringe Tjener-;
Skikkelse, fattig, foragtet, besvottrt, som Zkriften siger: be-
sphttet — naar jeg da seer den Samme saa omhnggeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
