Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
flye hen, hvor der verdsligt er godt at være, indrette sig der
paa det tryggeste, naar jeg seer ham saa ængstelig, som var
det Livet om at gjore, at nndflye ethvert en ngnnstig Vinds Pnst
sra Hoire eller Venstre, saa lyksalig, saa hoistlyksalig, saa kiste-
glad — ja, for at gjore det coniplet, saa kisteglad, at han endog
rort takker Gnd derfor — ved nbetinget at være æret og an-
seet af Alle, Alle: da har jeg ofte sagt til mig selv og ved mig selv
»Soerates, Soerates, Socrates, skulde det være muligt, at
dette Menneske har forstaaet hvad han siger sig at have for-
staaet?«. Saaledes har jeg sagt, ja jeg har tillige onsket, at Soera-
tes havde Ret. Thi det er mig dog, som var Christendommen
for streng, jeg kan ei heller bringe det i Samklang med min
Erfaring, at gjore en Saadan til en Hykler. Nei, Sokrates,
Dig kan jeg forstaae; Du gjor ham til en 3pasmager, en Slags
lystig Broder, Dn gjor ham til en Prise for Latter-en, Dn har
Intet mod, det har endog Dit Bifald, at jeg serverer og anret-
ter ham comisk —— det vil da sige, naar jeg gjor det godt.
Zoerates, 3oerates, Soeratesl Ja, man maa nok nævne
Tit Navn tre Gange, det var ikke for meget at nævne det ti
Gange, dersom det knnde hjælpe Noget. Man mener, Verden
behover en Republik, og man mener at behove en ny Samfunds-
eren, og en ny Religion: men Ingen tænker paa, at en Forra-
tes er det dog nok denne, just ved megen Viden forvirrede,
Verden behover. Dog det forstaaer sig, tænkte Nogen derpaa,
end sige, hvis Mange tænkte derpaa, da behøvedes han min-
dre. Det en Vildfarelse meest behover, er altid Det, den
mindst tænker paa — naturligt, thi ellers var det jo ikke en Vild-
farelse.
Altsaa en saadan ironisk-ethisk Correction knnde vor Tid
saare godt behove, er maaskee egentligen det Eneste, den har
Behov — thi det er aabenbart Tet den mindst tænker paa; det
gjorde-3 hoiligt fornodent, at vi, istedetfor at gaae videre end
Zocrates, blot kom tilbage til dette Zocratiske: at forstaae og
forstaae er to Ting, — ikke som et Resultat, der tilsidst hjæl-
per Menneskene i den dybeste Elendighed, da det jnst hæver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
