Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
de arbeide saa smaat paa at fordnnkle deres ethiske og ethisk-
religiense Erkjenden, der vil fore dem nd i legjorelser og Confe-
qventser, som det Lavere i dem ikke elsker; derimod udvide
de deres æsthetiske og niethaphysiske Erkjendeiy hvilket, etbisk,
er Adspredelse
Dog med alt Dette ere vi endnu ikke komne videre end
til det Soeratiskez thi, vilde Soerates sige, skeer dette, saa viser
det jo, at et saadant Menneske dog ikke har forstaaet det Rette.
Dette vil sige, til at udsige, at En med sit Videude gjor det Urette,
med Viden om det Rette gjor det Urette, har Grceeiteten ikke
Mod, saa hjælper den og siger: naar Cn gjor det Urette, har
han ikke forstaaet det Rette.
Ganske rigtigt, og videre kan heller intet Menneske komme;
intet Menneske kan ved sig selv og af sig selv udsige, hvad Synd
er, just fordi han er i Synden; al hans Talen om Synden er i
Grunden Besmykkelse for Synden, en Undskyldning, en syndig
Formildelse Derfor begynder Christendommen ogsaa paa en
anden Maade, med, at der maa en Aabenbaring fra Gud til,
for at oplyse Mennesket om. hvad Synd er, at Synden dog ikke
ligger i, at Mennesket ikke har forstaaet det Rette, men i at han
ikke vil forstaae det, og i at han ikke vil det.
Allerede med Hensyn til den Distinktiotu ikke at kunne
forstaae og ikke at ville forstaae, oplyser Soerates egentligen
Intet, medens han derimod er Stormesteren for alle Jronikere
i at operere ved Hjaslp af den Tistinktion mellem at forstaae
og forstaae. Socrates forklarer, at Den, som ikke gjor det Rette,
heller ikke har forstaaet det; men Clnistendommen gaaer lidt
lasngere tilbage og siger, det er fordi han ikke vil forstaae det,
og dette igjen, fordi han ikke vil det Rette. Og derncrst lærer
den, at et Menneske gjor det Urette (deu egentlige Trods),
uagtet han forstaaer det Rette, eller lader veerc at gjore det
Rette, uagtet han forstaaer det; kort, den christelige Lirre om
Synden er tntter Nasrgaaeuhed mod Meuuesket, Beskyldning
paa Beskyldning, den er den Paastand, hvilken det Guddomme-
lige som Aktor tillader sig at uedlasgge mod Ellieunefkek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
