Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
eller, som Du troer, saa er Du, at troe er at være). Man vil
saaledes see, at den nyere Philosophi hverken er mere eller
mindre end Hedenskab Dette er nn endda ikke det Værstez
at være i Slægtskab med Soerates ikke det Ringeste Men det
aldeles Usoeratiske i den nyere Philosophi er, at den vil bilde
sig og os ind, at dette er Christendom.
J Virkelighedens Verden derimod, hvor der er Tale om
det enkelte Menneske, der er denne lille bitte Overgang fra at
have forstaaet til at gjore, den er ikke altid ojto oitissime,
ikke, at jeg, i Mangel as at tale philosophisk, skal tale tydsk, ge-
schwind wie der Wind Tværtimod, her begynder en meget
vidtloftig ’Historie.
J Aands-Livet er der ingen Stilstand (egentlig heller
ingen Tilstand, Alt er Aetnalitet); dersom altsaa et Menneske
ikke i samme Secund, som han har erkjendt det Rette, gjor
det — ja saa gaaer nn for det forste Erkjendelsen af Kag. Og
dernæst saa bliver Sporgsmaalet, hvad synes Villien om det
Erkjendte. Billien er et Dialektisk, og har igjen under sig hele
den lavere Natnr i Mennesket Synes denne nn ikke om det
Erkjendte, saa folger deraf vel ikke, at Villien gaaer hen og gjør
det Modsatte af hvad Erkjendelsen forstod, saa stærke Modsæt-
ninger forekomme vistnok sjeldnerez men saa lader Villien
nogen Tid gaae hen, det bliver et Jnterim, det hedder: vi vil
dog see det an til imorgen. Under alt Dette bliver Erkjendelsen
dnnklere og dnnklere, og det Lavere seirer mere og mere; ak,
thi det Gode maa gjores strax, strax idet det er erkjendt
(og derfor gaaer det i den rene Idealitet saa let med Over-
gangen fra at tænke til at være, thi der er Alt strax), men det
Lavere har sin Styrke i at træk«ke nd. Saa smaat har Villien
ikke noget mod, at dette skeer, den seer næsten igjennem Fingre
dermed. Og naar saa Erkjendelsen er blevet behorig dunkel,
saa kan Erkjendelsen og Villien bedre forstaae hinanden; til-
sidst samtykke de ganske, thi nn er Erkjendelsen gaaet over paa
Villiens Side, og erkjender, at det er ganske rigtigt som den vil
det. Og saaledes lever maaskee en stor Mængde Mennesker;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
