Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Tredie Capitel. At Synden ikke er en Negation, men en Position
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
bliver saa klart, at det maa overlades til Troen, om En vil troe
eller ikke. — Jeg kan godt begribe (og dette er da ingenlunde
for guddommeligt til at begribes), at En som nu endelig maa
begribe, og knn kan synes om hvad der udgiver sig for at be-
gribe, finder Dette meget fattigt. Men dersom hele Christen-
dommen hasnger i dette, at den skal troes, og ikke begribes-, at
den enten skal troes eller man skal forarges paa den: er det
saa saa fortjenstligt med at ville begribe? Er det fortjenstligt,
eller er det ikke snarere enten Uforskaminenhed eller Tankeliv-Z-
hed at ville begribe Det, der ikke vil begribes? Naar en Konge
faaer den Idee at ville være ganske ineognito, aldeles behandles
som en simpel Mand, er det saa ogsaa, fordi det synes Men-
neskene i Almindelighed mere Udmærkelse at vise ham kongelig
Hylding er det saa ogsaa det Rigtige at gjore det? Eller er det
ikke netop at hævde sig selv og sin Tankegang lige over for Kon-
gens Villie, at gjore som man selv vil, istedetfor at boie sig?
Eller mon det vilde behage Kongen, jo mere opfindsonit et
saadant Menneske kunde vcere i at vise ham nndersaatlig Ær-
bodighed, naar Kongen ikke vil behandles saaledes, det er, jo
mere opfindsonit et saadant Menneske kunde være i at gjore
Siougens Villie imod? —— Lad saa andre beundre og prise Den,
der giver sig ud for at knnne begribe det Christelige: jeg anseer
det for en ligefrem ethisk Opgave, der kriever maaskee ikke saa
lidt Selvfornegtelse, i saa speculative Tider, naar alle »de Andre«
have travlt med at begribe, da at tilstaae, at man hverken kan
eller skal begribe det. Dog just dette er vistnok hvad Tiden, hvad
Christenheden behvver: lidt soeratisk Uvidenhed i Forhold til
det Christeligez men vel at niasrke lidt ,,soeratisk« Uvidenhed.
Lad og aldrig glemme — dog hvor mange ere vel Te, som no-
gensinde ret have vidst det, eller taenkt det — lad os aldrig glemme,
at Socrateg’«3 Uvidenhed var eu Art Gudsfrygt og Gudsdyr-
kelse, at hang Uvidenhed var paa Grassk det Jodiske: at Guds-
frygt er Biisdoms Begyndelse Lad os aldrig glemme, at just
af Ærbødighed for Guddommen var han uvidende, at han, for-
saavidt en Hedning kunde det, som Dommer holdt Vagt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
