- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
248

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - A. Den Synd at fortvivle over sin Synd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

den sikkre sig mod ethvert Overfald eller EfterstraIbelfe af det
Gode. Den er sig bevidst at have hngget Broen af efter sig, og
saaledes at være ntilgjcengelig for det Gode som det Gode for
den, saa om den i et svagt Oieblik skulde selv ville det, det dog
var umuligt. Synden selv er Losrivelse fra det Gode, men For-
tvivlelse over Synden er Losssrivelse anden Gang. Dette piner
naturligviis det Dccinoniskes yderste Kræfter ud af Synden,
giver den ugudelige Haardforhed eller Forstokkethed, at maatte
conseqvent ansee Alt, hvad der hedder Anger, og Alt hvad der
hedder Naade, ikke blot for Tomt og Jntetsigende, men for sin
Fjende, for Det, man meest af Alt har at vcerge sig mod, aldeles
som den Gode vwrger sig mod Fristelsen. Saaledes forstaaet
er det en rigtig Replik af Mephistopheles (i Fanst), at intet
er Elendigere end en Djævel, som fortvivler; thi ved at fortvivle
maa her forstaae-Z, at ville være svag nok til at hore Noget om
Anger og Naade. For at betegne Potentsationen i Forholdet
mellem Synd og Fortvivlelse over Synden kunde man fige,
det Forste er Brnddet med det Gode, det Andet Vrnddet med
Angeren.

Fortvivlelse over Synden er et Forsog paa at holde sig
ved at synke endnu dybere; som Den, der stiger i en Aerostrat,
stiger ved at kaste Tyngder af sig, saaledes synker den For-
tvivlede ved liestemtere og bestemtere at kaste alt det Gode fra
sig (thi det Godes Tyngde er Oploftelse), han synker, selv me-
ner han rigtignok at stige — han vliver jo ogsaa lettere. Syn-
den selv er Fortvivlelsens stamp; men naar saa LKræfterne ere
ndtomte, maa der en ny Potentsation til, en ny dannonisk
Slnttethed i sig selv, det er Fortvivlelsen over Synden. Det
er Fremskridt, en Stigen i det Dteinoniske, naturligviis For-
dybelse i Synden. Det er ct Forsog paa at give Synden Holds
uing og Interesse som en Magt derved, at det nn skal vtere
evig afgjort, at ntan Intet vil hore om Anger og Intet om
Naade Imidlertid er dog Fortvivlelsen over Synden sig netop
sin egen Tomhed bevidst, at den ikke har det mindste at leve
as, ikke engang sit eget Selv i Forestillingen om det. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free