Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Slasgtskabeh saa den Jndronnnelse, Gud har gjort, omtrent
betyder hvad det i disse Tider betyder, at en Konge giver en
friere Forfatning —- og det veed man nok, hvad det betyder,
»det var han nok nodt til«. Det er, som var Gud kommet i For-
legenhed; det er, som havde den Stloge Net, hvisZ han sagde til
tynd: Dn er selv sSkyld i det, hvorfor har dn indladt Dig saa meget
med Mennesket Det var jo dog aldrig faldet noget Menneske
ind, aldrig opkommet i noget Menneskes Hjerte, at der sknlde
vasre den Lighed mellem tvnd og Menneske. Det var Dig selv,
der lod det forkynde, nn hoster Dn Frugten·
Dog har Christendommen sikkret sig fra Begyndelsen as.
Den begynder med Læren om Synden. Syndens Kategori er
Enkelthedens Kategori Synden lader sig slet ikke trenke speku-
lativt. Det enkelte Menneske ligger nemlig nnder Begrebet;
man kan ikke tænke et enkelt 9.ltenneske, men knn Begrebet Men-
neske. —— Derfor er det at Speknlationen strax kommer ind
paa den Lrere om Generationens Overmagt over Individet;
thi at Speknlationen sknlde anerkjende Begrebet-3 Afmagt i
Forhold til Virkeligheden er ikke at forlange. — Men som
man ikke kan tænke et enkelt Menneske, saa heller ikke en enkelt
Synder-; man kan tænke Synden (saa bliver den Regntionen),
men ikke en enkelt Synder. Dog jnst derfor kan det heller ikke
blive Alvor med Synden, naar den blot skal tasnkesz. Thi Al-
voren er inst, at Dn og jeg er Synder; Alvoren er ikke Synden
overhovedet, men Alvorens Eftertryk ligger paa Synderen,
der er den Enkelte. 3 Forhold til »det enkelte Menneske« maa
Speknlationen, hvis- den er eonseqvent, egentligen lade meget
haant om det at vasre et enkelt Stltenneske, etler at virke Det,
som ikke kan tænkes-, den maa, hvis den vilde gjore Noget i
denne Retning, sige til den Enkelte: er det Noget at spilde Ti-
den paa, see for Alt at glemme det, det at vasre et enkelt Menneske
er Intet at viere, tasnk —— saa er Dn hele Menneskeheden,
ckagiw elsgo Sma. illiaaskee tnrde dog ogsaa dette virke Logn,
det enkelte dllienneske og det at voere et enkelt Menneske det
Hoieste. Dog lad det nn saa vare. htlten ganske consegvent maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
