Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Speknlationen ogsaa sige: det at være en enkelt Synder, det er
ikke -.ioget at være, det ligger under Begrebet, spild ikke Tiden
derpaa o. s. v. Og hvad saa videre, skal man saa maaskee istedetfor
at være en enkelt Synder (ligesom man opfordredes til, istedet-
for at være et enkelt Menneske, at tænke Begrebet Menneske)
tænke Synden? Og hvad saa videre, bliver man saa maaskee
ved at tænke Synden selv »Zynden« — eogito ergo sum?
Ct fortræffeligt Forslag! Imidlertid behover man endda ikke at
frygte saaledes at blive Synden, den — rene Synd; thi Syn-
den lader sig netop ikke tænke Dette maatte dog vel Speknla-
tionen selv indromme, da Synden jo er Affald fra Begrebet
Men for ikke længere at dispntere e eoneessjs, hovedsagelig
er Vanskeligheden en anden. Zpeknlationen tager sig ikke iagt
for, at i Forhold til Ziinden er det Cthiske med, der altid pin-
terer omvendt af Speknlationen og gjor lige de modsatte Trin;
thi det Cthiske abstraherer ikke fra Virkelighed, men fordybet i
Virkelighed opererer væsentlig ved Hjælp af den speknlativt
overseete og foragtede Kategori: aneltheden· Synd er en
Bestemmelse af den anelte; det er Letfeerdighed og ny Synd,
at lade som var det Ingenting at være en enkelt Synder —
naar man selv er denne enkelte Synder. Her slaaer Christen-
dommen til, slaaer et Stors for Speknlationenz det er Sve-
knlationen lige saa nninligt at komme nd as denne Vanskelighed,
som for et Seil-Skib at feile frem med stik Modvind Syndens
Alvor er dens Lsirlke ighed i den Cirkelte, om det er Dig eller
mig; speknlativt skal man see bort fra den anelte: altsaa kan
man knn letsindigt tale speknlativt om Synden. Syndens Dia-
lektik gaaer Speknlationens lige stik imod.
Der begynder Christendommen, med Læren otn Synden,
og derved med den anelteM hi rigtignok er det Christen-
k) Læren om Slægtens Synd er ofte blevet inisbrngt, fordi man ikke
har været opmærksom paa, at Synden, hvor fælles den er for Alle, ikke samler
Menneskene i et Fællesbegreb, i Selskab eller Coinpagni (,,saa lidet soin ude
paa Kirkegaarden de Todes Mængde danner noget Selskab«), men adsplitter
Menneskene i Enkelte, og holder hver anelt fast som Synder, hvilken Ad-
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
